Behandling af hårtab med PRP og PRF
Hårtab har for mange mennesker en stor psykologisk betydning og kan være forbundet med negativ påvirkning af livskvalitet og social interaktion.
Der findes forskellige underliggende årsager til hårtab, herunder genetiske faktorer, vitaminmangel, lav blodprocent, stress, hormonelle påvirkninger, medicin, alder og sygdomstilstande i hårbunden.
Første trin i behandling af hårtab er derfor at stille en diagnose og behandle en underliggende årsag, hvis det er muligt.
Du kan få behandling af hårtab i Cutis Clinic Køge.
Læs om behandling af hårtab
Hvad er hårtab?
De mest almindelige type af hårtab hedder ”androgen hårtab” eller ”androgen alopeci.” Denne type hårtab ses som klassisk udtynding af håret i tindinger og på issen. Hormonelle og genetiske faktorer bidrager til udvikling af androgen alopeci. Denne type hårtab rammer mænd og kvinder.
De mandlige kønshormoner (androgen) kan hos nogle mennesker medføre et hårtab, hvilket skyldes, at hårsækkene på skalpen er særligt følsomme for hormonel påvirkning.
Behandling af androgen hårtab retter sig mod at begrænse forekomsten af androgener, som påvirker hårsækkene ved hjælp af lægemidlet Finasterid, øge blodfor syningen til hårsækkene ved hjælp af Minoxidil, samt stimulere vækst og cellefornyelse i hårsækkene ved hjælp af PRP og PRF.
Behandling af hårtab med PRP og PRF
Behandlingen starter med, at vi udtager en blodprøve, som derefter centrifugeres med høj hastighed, hvorved de gavnlige blodceller isoleres. De gavnlige blodceller kan herefter nedkøles og varmebehandles, hvorved virkningen af behandlingen forlænges.
Denne metode kaldes ”prolonged PRF”. Vi kan påføre huden en lokalbedøvende creme, som kan virke på huden, mens vi forarbejder blodet til PRP / PRF.
Under injektionen af PRP / PRF ligger eller sidder du på en behandlerbriks. Inden behandling afrenses huden med gaze og et hudrensemiddel. Der kan forud for behandling injiceres en lokalbedøvelse for at minimere ubehag under behandling.
Behandlingens varighed varierer efter områdets størrelse men tager få minutter. Du skal dog påregne at tilbringe ca. 45 minutter i klinikken under hver behandling, da præparationen af PRP / PRF tager væsentligt længere tid end selve behandlingen.
Før og efter billede med behandling af hårtab
Pris på behandling af hårtab med PRP og PRF
Obligatorisk forundersøgelse ved speciallæge
+ receptgebyr på 500,-
3 x PRP / PRF-behandling med egne vækstfaktorer
Find svar på dine spørgsmål om behandling af hårtab
Hos Cutis Clinic kan vi behandle androgent hårtab (androgen alopeci), hos både mænd og kvinder.
Du kan forvente at det tager omkring 45 minutter pr. behandling.
Ved behandling med PRP og PRF anbefales som udgangspunkt 3 behandlinger med 4 ugers mellemrum. Resultatet af behandlingerne indtræder gradvist, og de bedste resultater opnås ved at kombinere PRP / PRF med medicinske behandlinger med Minoxidil og Finasterid.
Du kan gå på arbejde umiddelbart efter din behandling.
Resultatet af behandlingerne ses normalt efter 6 måneder. Resultatet af enhver lægelig og medicinsk behandling kan variere fra person til person.
Behandling udføres ikke på:
- Alvorlige blødningsforstyrrelse
- Alvorlig sygdom i hårbunden
- Hvis du er gravid eller ammer
- Ved injektion af binyrebarkhormon svarende til injektionsområdet indenfor sidste måned
Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?
Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig.
Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.