skip to Main Content

Handelsbetingelser online køb af gavekort

Cutis Clinic tilbyder onlinekøb af gavekort. Købet sker gennem Geckobooking, som du videresendes til via vores hjemmeside www.cutisclinik.dk. 

Når du gennemfører et online køb skal Cutis Clinics handelsvilkår og betingelser accepteres. 

CUTIS CLINIC HANDELSBETINGELSER OG VILKÅR 

 Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og: 

Cutis Clinic Odense ApS,
Albani Torv 5, 3. sal,
5000 Odense C
Danmark

Tlf.: 70 20 70 66
Mail: info@cutisclinic.dk
CVR: 36703466 

 BESTILLING 

Alle priser er i danske kroner (DKK) og angives inkl. moms, afgifter, told m.m. 

Når du har indgået en aftale med os, opbevarer vi ordreoplysningerne i geckobooking.dk.
Medbring din e-mail med gavekortets oplysninger på når du skal benytte gavekortet første gang. Du kan også printe dit gavekort og medbringe det i klinikken.

Som køber er det dit ansvar at tjekke om dit gavekort er i overensstemmelse med det, du har bestilt. Ellers skal du rette henvendelse til Cutis Clinic pr. telefon/mail. 

BETALING 

Vi accepterer VISA og Mastercard. 

Alle kortdata og kommunikation er krypteret, hverken Cutis Clinic eller andre har mulighed for at læse dataene. 

Betalingen trækkes når ordren er afgivet. Du modtager dit gavekort digitalt med det samme via mail. Der kan aldrig trækkes et større beløb på dit kreditkort, end det, som du har godkendt ved købet. 

Minimumsbeløb v. køb af gavekort: DKK 200,- 

Hvad kan gavekortet bruges til? 

Elektronisk/ digitalt gavekort: Gavekortet kan bruges alle Cutis Clinic’s klinikker, samt til alle behandlinger og produkter tilknyttet Cutis Clinic.  

Medbring din e-mail med gavekortets oplysninger på, når du skal benytte gavekortet første gang. Du kan også printe dit gavekort og medbringe det fysisk i klinikken. 

Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter og kan ikke benyttes ifbm. VIP velkomstrabat på DKK 250,-  

Gavekortets gyldighed 

Med mindre andet fremgår af aftalen mellem køber og sælger er gavekortet gyldigt i 1 år fra købsdatoen.

Hvis Cutis Clinic tvinges til nedlukning pga. samfundskrav fra regeringens side (fx. nedlukning pga. COVID-19 restriktioner), forlænges gyldighedsperioden tilsvarende nedlukningsperioden.

 LEVERINGSBETINGELSER 

Alle gavekort sendes elektronisk, som en vedhæftet fil i en mail, til den mailadresse du har oplyst i forbindelse med købet. 

Så snart købet er gennemført modtager du en e-mail med ordrebekræftelse, samt vedhæftet gavekort. 

Hvis ikke gavekortet/gavebeviset er leveret, skal du kontakte Cutis Clinic tlf: 70 20 70 66 eller via mail: info@cutisclinic.dk

Husk at tjekke din mail indbakke ”uønsket post”, da mailen kan risikere at havne i denne. 

 FORTRYDELSESRET 

Forbrugeraftaleloven §18 stk. 2, undtaget af fortrydelsesretten: Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

REKLAMATION 

Hvis du ikke er tilfreds med tjenesteydelsen (digitale gavekort) kan du kontakte os på info@cutisclinic.dk eller på tlf.: 70 20 70 66.

Som udgangspunkt har du ikke 2 års reklamationsret, da det er en tjenesteydelse. Derfor bedes du kontakte os med det samme, hvis du oplever problemer med dit gavekort. 

 Du har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved tjenesteydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed, medmindre der er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som vi efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for.  

PRIVATLIVSPOLITIK 

Når du godkender handelsbetingelser, godkender du også vores  privatlivspolitik.  

KLAGEADGANG 

Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Cutis Clinic på tlf.: 70 20 70 66 eller mail:  info@cutisclinic.dk 

Gavekort købt på cutisclinic.dk kan bruges i alle Cutis Clinic’s klinikker, samt til alle behandlinger og produkter som Cutis Clinic udbyder. 

Back To Top
×Close search
Search