Laserkirurgi
Laser kan fjerne gammelmandsvorter, heksevorter, talgknopper og andre godartede gevækster i huden
Laserkirurgi anvendes til fjernelse af flere forskellige godartede hudgevækster som:
Xanthelasma (kolesterol aflejringer omkring øjnene), syringomer, fibromer, gammelmandsvorter,
heksevorter, milier, talgknopper og andre godartede hudforandringer.
Læs om fjernelse af hudforandringer og gevækster med laser
Hvad er laserkirurgi?
Cutis Clinic er en speciallægeklinik. Derfor kan vi tilbyde Erbium laser, CO2 laser og PlexR (plasma) til at fjerne uønskede hudforandringer – helt uden behov for skalpel, nål og tråd.
Behandlingerne udføres i lokalbedøvelse med creme eller injektion.
Konsultation hos læge
Inden laserbehandlingen, skal du møde op til obligatorisk konsultation hos vores læge.
Du må gerne medbringe en ledsager.
Ved behandling af hudsygdomme (modermærker, vorter mm.) er der ikke fastsat krav om betænkningstid. Det betyder at du kan give samtykke til behandling og få foretaget behandlingen med det samme.
Hvordan foregår behandling med fjernelse af hudforandringer med laser?
Vi starter med at rengøre og desinficere huden. Der tages foto af det område, som skal behandles. Vores læge injicerer derefter lokalbedøvelse (Lidokain med adrenalin), hvilket svir en smule i huden.
Alternativt påføres en lokalbedøvende creme på huden mindst 1 time inden behandlingen. Sidstnævnte løsning anbefales kun, hvis hudforandringen / gevæksten er meget overfladisk.
Derefter fjerner lægen hudforandringen med laser eller plasma, hvilket ikke er smertefuldt, men der kan føles en smule varme i området.
Hvordan er forløbet efter fjernelse af hudforandringer med laser?
På huden i det behandlede område vil du danne et mindre sår, som kan væske i 1-2 dage.
Såret vaskes med vand og mild sæbe morgen og aften, og vores læge kan anbefale klorhexidin eller Fucidin creme, som du efterfølgende køber på apoteket.
Såret må gerne tildækkes med plaster. Sårskorpen kan klø, så længe den er tør.
For at undgå infektion er det vigtigt at undgå at kradse i sårskorpen og holde såret rent ved at vaske med vand og sæbe morgen og aften samt undgå at få skidt og bakterier i såret.
Du kan anvende fugtighedscreme på den tørre sårskorpe, indtil skorpen løsner sig og falder af.
Før og efter billeder af fjernelse af gevækster med laserkirurgi




Pris på laserbehandling med laserkirurgi
Priseksempler:
Fjernelse af maks. 3 hudforandringer – kr. 3.000,-
Fjernelse af maks. 5 hudforandringer – kr. 3.500,-
Fjernelse af maks. 10 hudforandringer – kr. 4.500,-
Xanthelasma fra kr. 3.500,-
Få svar på de hyppigste spørgsmål om laserkirurgi
Der er nogle hudforandringer, der ikke er velegnede til laserkirurgisk fjernelse. Det drejer sig fx om flade brune eller mørke modermærker eller hudforandringer, som vokser hurtigt frem igen.
Vi kan ved forundersøgelsen afgøre, om din hudforandring kan fjernes med laser, eller om forandringen skal fjernes kirurgisk.
Vi har også tilknyttet plastikkirurg, som kan være behjælpelig med at fjerne forandringen.
Så hvis du er i tvivl om den korrekte behandling, så kan du trygt vælge Cutis Clinic – vi vil altid kunne vejlede dig.
Der er en risiko ved alle indgreb på huden. Blødning, infektion og ar kan forekomme, men det ses sjældent.
Når sårskorpen har løsnet sig, vil din hud være let rød i det behandlede område, hvilket gradvist aftager over 1-3 måneder.
Behandlingen er uegnet til personer, som har tendens til at danne brede, tykke ar (keloid).
Du må ikke få behandlingen, hvis du har hudinfektion i området, hvis du er gravid eller hvis du er under 18 år uden forældres samtykke.
Uønskede hudforandringer kan vi reducere og ofte fjerne med én behandling, men det kan være nødvendigt at gentage behandlingen for at opnå et optimalt resultat.
Når vi behandler modermærker og andre hudforandringer, der stikker ud af huden, kan man opleve, at forandringen efter nogle måneder langsomt vokser frem igen.
Dette kan man ikke gardere sig imod, og i nogle tilfælde må en hudforandring / gevækst holdes nede med flere behandlinger.
I de fleste tilfælde vokser forandringen dog ikke frem igen efter 1-2 behandlinger.
Prisen starter fra kr. 2.500,- for fjernelse af max 3 mindre hudforandringer.
Du kan altid booke tid og se priserne her >
Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?
Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig.
Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.