fbpx
skip to Main Content
Hudreduktion På Overarme

Hudreduktion på overarmene

Der kan opstå generende hudoverskud på overarmene med alderen eller som følge af stort vægttab. Det kan fjernes med operation.

På Cutis Clinic Odense og Cutis Clinic Køge tilbyder vi Hudreduktion på overarme.

Operationen udføres af vores dygtige speciallæger, der er blandt Danmarks mest erfarne speciallæger i kosmetisk plastikkirurgi.

Læs om hudreduktion på hudreduktion på overarme

Hvad gennemgås der til forundersøgelsen?

  • Informationer om indgrebet, det forventede resultat, risici/komplikationer og efterforløbet:
  • Din helbredstilstand
  • Dine spørgsmål og forventninger

Vi anbefaler, at du har en ledsager med samt, at du tænker over eventuelle spørgsmål. Skriv dem gerne ned. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal der være mindst 1 uge imellem forundersøgelse og operation.

Spørgsmål? Kontakt os her
Hudreduktion På Overarme

Hvordan forbereder jeg mig til operationen?

Det vigtigste er, at du har fået besvaret de spørgsmål, du måtte have inden operationen, så du er velinformeret og tryg omkring, hvad der skal ske. Operationen foregår i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Du vil få en særskilt vejledning omkring bedøvelsen.

Vi anbefaler, at du sørger for at have nogen, der kan transportere dig hjem efter operationen. Hvis du ryger, anbefales det at ophøre 6 uger inden operation og undlade at påbegynde rygning efter operationen.

Book tid til forundersøgelse
Hudreduktion På Overarme

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår enten i lokalbedøvelse med ”sovemiddelrus” eller fuld bedøvelse og varer ca. 1 ¾ time.

Ved operationen fjernes et linseformet hudstykke (med det underliggende fedtvæv) fra toppen af armhulen til indersiden af albuen. Det medfører et lineært ar i samme udstrækning. Til sidst sys huden sammen i flere lag.

Det yderste lag sys med en tynd nylontråd, der ligger under huden og således ikke er synlig. Der påsættes plaster. Henover får du en komprimerende forbinding, der går fra håndleddet og op til armhulen.

Book tid til forundersøgelse
Hudreduktion På Overarme

Mød vores speciallæger i plastikkirurgi

Javed Akram

Jens Pilegaard

Speciallæge i plastikkirurgi

Jens har arbejdet i ca. 30 år med kosmetisk kirurgi, og trods det opdager han fortsat nye detaljer inden for specialet.

Jens gør sig altid de største anstrengelser for at indfri de forventninger, som er aftalt ved forundersøgelsen. Han oplever stor tilfredshed hos patienterne med sit arbejde.

Han har, gennem mere end 30 år, opbygget et renommé som en af Danmarks absolut dygtigste og mest efterspurgte plastikkirurger.

Du møder Jens på vores privathospital Cutis Clinic i Odense.

Læs mere om Jens
Javed Akram

Javed Akram

Speciallæge i plastikkirurgi

Javed blev speciallæge i plastikkirurgi på Odense Universitets Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Som afdelingslæge i Roskilde var han ansvarlig for hudopstrammende kirurgi efter massivt vægttab og særligt involveret i ansigtsrekonstruktion efter kræft og del af brystrekonstruktions teamet.

Javed har erfaring med kosmetisk kirurgi fra privathospitaler i Danmark og Skandinavien. Internationalt har han engageret sig i filantropiske kirurgiske missioner og opereret brandsårsofre, syreskadede kvinder og børn med læbe-ganespalte i Kashmir sammen med et team fra England.

Du møder Javed til forundersøgelser i Cutis Clinic Køge og han opererer på vores privathospital i Odense

Læs mere om Javed

Pris på operation af hudreduktion på overarme

Lokalbedøvelse
Kr. 15.500,-
Inkluderet i prisen:
Trådfjernelse
Alle fremtidige kontroller (ingen tidsgrænse)
Korrektion (når der findes indikation for dette)

Du får tryghed gennem hele forløbet:
Du kan altid få kontakt til klinikken eller kirurgen udenfor klinikkens åbningstid efter operationen. Altid uden beregning.

Få finansieret denne operation (rentefrit) fra kun kr. 318,- pr. md. – Læs mere her>

Pris er ekskl. obligatorisk forundersøgelse på 500kr.
Når du har betalt for denne forundersøgelse, er alle fremtidige kontroller og forundersøgelser (ifm. plastikkirurgi) gratis hos Cutis Clinic Odense.

Ifølge lovgivningen, skal der mindst gå 7 dage fra forundersøgelsen til operationen.

Fuld bedøvelse
Kr. 20.000,-
Inkluderet i prisen:
Fuld narkose
Trådfjernelse
Alle fremtidige kontroller (ingen tidsgrænse)
Korrektion (når der findes indikation for dette)

Du får tryghed gennem hele forløbet:
Du kan altid få kontakt til klinikken eller kirurgen udenfor klinikkens åbningstid efter operationen. Altid uden beregning.

Få finansieret denne operation (rentefrit) fra kun kr. 393,- pr. md. – Læs mere her>

Pris er ekskl. obligatorisk forundersøgelse på 500kr.
Når du har betalt for denne forundersøgelse, er alle fremtidige kontroller og forundersøgelser (ifm. plastikkirurgi) gratis hos Cutis Clinic Odense.

Ifølge lovgivningen, skal der mindst gå 7 dage fra forundersøgelsen til operationen.

Få svar på dine spørgsmål om hudreduktion på overarme fra Cutis Clinic

Når man skærer i huden, er der altid risiko for blødning, infektion, føleforstyrrelser og kroniske (vedvarende) smerter. Risikoen for komplikationer er bl.a. større, hvis du har diabetes (sukkersyge), er overvægtig eller ryger.

Blødning: der vil altid være en grad af blødning fra et sår. Derfor bliver såret altid dækket af sugende materiale efter operationen. Opstår der blødning fra de dybere lag under huden, ses det umiddelbart efter operationen. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at stoppe blødningen ved et lille kirurgisk indgreb.

Infektion: vil ofte blive synligt indenfor 1-2 uger. Det er sjældent (< 1%) og kan normalt behandles med vand og sæbe. Der er meget sjældent behov for antibiotika.

Føleforstyrrelser: du vil opleve betydelig nedsat følesans i operationsområdet. Den kommer normalt tilbage i løbet af måneder. Hvis dette ikke er tilfældet efter 2-3 år., er tilstanden formentlig blivende, men er sjældent generende.

Smerter: de umiddelbare smerter i tilslutning til operationen forsvinder i løbet af dage til uger. Der udleveres en vejledning om smertebehandling efter operationen. Hvis receptpligtig medicin er påkrævet, udleveres dette fra klinikken. Kroniske (vedvarende) smerter ses hos < 1% og er vanskelige at behandle.

På operationsdagen får du udleveret skriftlig information, der gennemgår efterforløbet grundigt. Nedenfor gives den information, der er nyttig at have på nuværende tidspunkt:

Ved fuld bedøvelse: du skal afhentes fra klinikken sidst på dagen for operationen

  • Ved lokalbedøvelse: du kan forlade klinikken umiddelbart efter operationen
  • Du må ikke føre bil i 24 timer efter bedøvelsen eller ”sovemiddelrusen”
  • Du skal forholde dig i ro de første 3-4 dage, men ikke være sengeliggende
  • Du er normalt tilbage på arbejde efter få dage (afhængig af arbejdets karakter)
  • Du skal anvende den komprimerende bandage døgnet rundt i 14 dage
  • Du skal forvente hævelse og misfarvning

Det endelige resultat forventes at kunne ses efter 2-3 mdr. Arret vil dog fortsætte med at blive pænere og mindre synligt med årene. Det er forskelligt fra person til person, hvordan ens hud danner ar, men den anvendte syteknik giver mulighed for at danne de pænest mulige ar.

Effekten af operationen er varig, men den naturlige aldring kan naturligvis ikke stoppes. Ligeledes vil resultatet forringes af vægtændring. Operationen kan normalt gentages.

Du tilbydes trådfjernelse og kontrol 14 dage efter operationen. Yderligere kontrol kan altid aftales ved behov og er uden beregning.

Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?

Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder altid klar til at hjælpe dig.

Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.

Back To Top
×Close search
Search