fbpx skip to Main Content

Radiesse
behandling med semi-permanent filler

Radiesse er en ikke-permanent filler, men den kategoriseres som semi-permanent, da den ikke kan opløses eller fjernes – i modsætning til filler bestående af hyaluronsyre. Behandling med Radiesse må i Danmark udelukkende udføres af speciallæger, som er særligt uddannet og registreret under Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre behandling med Radiesse. Af samme grund er Radiesse relativt ukendt i Danmark, hvilket dog står i kontrast til mange andre lande, hvor Radiesse er almindeligt udbredt.

Den aktive substans i Radiesse er Calcium Hydroxy Apatit. Dette stof findes naturligt i vores krop som en del af knoglernes struktur. Stoffet har været brugt i mere end 10 år til korrektion af vævstab i ansigtet og til korrektion af rynker, furer og dybe ar. 

Vores hudlæge doktor Emil Henningsen er desuden udnævnt som Radiesse Expert Injector, hvilket bl.a. betyder at han underviser andre fagfolk i Radiesse behandlinger, sagt med andre ord, så er du i særdeles trygge hænder hos os!

Læs mere om Radiesse

Hvad er Radiesse?

Radiesse er en gele, som virker ved at stimulere hudens egen dannelse af kollagen og elastin. Radiesse omtales derfor ofte som en “biostimulator.” Det er en behandling, som effektivt bremser den naturlige aldring i huden, og behandlingen kan med fordel påbegyndes tidligt i livet for at holde huden ung, fyldig og spændstig. Flere og flere mennesker omkring 30-årsalderen vælger at forebygge aldring med behandling med Radiesse.

Radiesse har overordnet to egenskaber:

  • Radiesse giver en umiddelbar fylde i huden, som dog aftager efter 3-4 mdr., når geléen nedbrydes.
  • Radiesse giver huden et gradvist mere fyldigt og spændstigt udseende med en langsomt indsættende forbedring i hudkvalitet og dermed hudens volumen 

Radiesse kan anvendes i sin koncentrerede form, hvor det injiceres i hudens dybe folder og rynker, eller Radiesse kan anvendes opblandet i lavere koncentration, hvis man behandler mere overfladisk under huden.

Hvordan foregår behandling med Radiesse?

Ved behandlingen indsprøjtes Radiesse med en cannula (stump kanyle) for at reducere ubehag og smerter og for at minimere risiko for blødning, hævelse, misfarvning og andre bivirkninger. Behandlingen varer fra 10-45 minutter afhængig af omfanget af behandlingen. Du kan principielt tage tilbage på arbejde efterfølgende, men du kan og være hævet og let misfarvet.  Efter behandlingen er overstået påføres huden en mild fugtighedscreme. 

Pris på behandling med Radiesse

OBLIGATORISK FORUNDERSØGELSE
Kr. 500,-

Obligatorisk forundersøgelse ved læge



BEHANDLING MED RADIESSE
Fra kr. 5.000,-

Ifølge lovgivningen, skal der mindst gå 7 dage fra forundersøgelsen til behandling.

Ønsker du billig finansiering af din behandling? Læs her>

Få svar på dine spørgsmål om behandling med Radiesse

Radiesse kan anvendes i hele ansigtet fraset i læberne og i næsen. Andre velegnede behandlingsområder er halsen, arme, håndrygge og maveskindet.

Umiddelbart efter behandlingen og den første uges tid ses en volumenforøgelse, som skyldes hævelse efter behandlingen og gelé-delen af produktet, som dog opløses i løbet af 3-4 mdr.

Den reelle effekt af Radiesse indtræder gradvist over ca. 6 mdr. men typisk kan man se begyndende effekt af behandling med Radiesse efter 2 måneder. 

Hvis virkningen ønskes forstærket, kan der foretages en ny behandling i samme område tidligst efter 3 mdr. 

Effekten varierer fra person til person. Nogle mennesker har behov for flere behandlinger end andre for at opnå den ønskede effekt. Dette afhænger i høj grad af hudens udgangspunkt og hudens evne til at danne nyt bindevæv. Som tommelfingerregel skal en person omkring 30 år have 1-2 sprøjter Radiesse og derefter vedligeholde resultatet. En person omkring 40 år skal typisk have 2-3 sprøjter Radiesse og derefter vedligeholde resultatet, mens en person omkring 50 år have 3-4 sprøjter Radiesse og derefter vedligeholde resultatet. Der kan dog være forskelle.

Effekten holder i ca. 3 år, men aldringsprocessen vil naturligvis fortsætte, og det anbefales at få foretaget opfølgende behandlinger efter behov – mange vælger en vedligeholdende behandling årligt.

Det er muligt at kombinere forskellige behandlinger samme dag, men dette skal planlægges med behandleren ved forundersøgelsen. Mange vælger at kombinere Radiesse med andre typer filler, botulinum toksin (Botox), laserbehandlinger, radiofrekvens (Genius) eller peelinger af huden.

Du bør læse vores klientvejledning og derefter kan du høre mere om behandling med Radiesse ved en personlig forundersøgelse.

Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?

Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig.

Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.

Back To Top
Search