Fedtinjektion i ansigtet - volumenforøgelse med dit eget fedt
Lipoinjektion, lipofilling eller fedtinjektion er en transplantation af kroppens eget fedt til områder, hvor du ønsker mere volumen. Lipoinjektion er den mest naturlige metode til at genskabe eller forøge volumen.
Ved lipoinjektion skulptureres kroppen ved at injicere dit eget fedt under huden i de områder, hvor du ønsker mere volumen. Fedtet injiceres så vidt muligt i de eksisterende fedtdepoter under huden.
Du kan få denne behandling i Cutis Clinic Odense
Læs om fedtinjektion - volumenforøgelse med dit eget fedt
Hvad er fedtinjektion særligt velegnet til?
Typiske områder i ansigtet, der behandles med fedtinjektion, er furer og folder under øjne, mellem næse og mund og under munden, læber og kinder samt kindben. Derudover anvendes fedtinjektion ofte på hals, håndrygge mm.
Principielt kan man injicere fedt overalt på kroppen, hvor man ønsker mere volumen, og større lipoinjektioner gives fx i bryster, på baller og hofter.
Behandlingen foregår typisk i lokalbedøvelse eller rus.
Hvordan foregår lipofilling?
Ved behandlingen lægges en lille bedøvelse med en tynd kanyle fra det område, hvor fedtet skal tages fra – typisk på maven eller flanken – samt i det område, hvor fedtet skal injiceres.
Derefter laves et lille snit i huden i donorområdet, og et tyndt rør indføres under huden, og gennem dette rør opsuges fedtet i en sprøjte. Fedtet deles herefter til nano-partikler, hvorefter dit eget fedt injiceres under huden i de ønskede områder.
Der afsluttes ved at sætte en lille tråd i huden i donorområdet. Denne tråd skal fjernes efter ca. 7 dage. Der skal ikke sættes en tråd i området, hvor fedtet er injiceret, da der kun laves meget små huller i huden, som hurtigt heler af sig selv.
Læs om fedtinjektion - volumenforøgelse med dit eget fedt
Vidste du at...
Læs om fedtinjektion - volumenforøgelse med dit eget fedt
Hvad er fordelen ved lipoinjektion?
Ved at anvende kroppens eget fedt minimeres risiko for allergiske
reaktioner, da kroppen genkender det injicerede fedt som kroppens eget væv.
Resultatet er en permanent volumenforøgelse i det behandlede område.
Ophelingstiden er meget kort, og du kan principielt vende tilbage til almindelige dagligdags aktiviteter med det samme efter behandlingen.
Pris på lipoinjektion
Obligatorisk forundersøgelse ved læge
Beløbet refunderes ved behandling
Ved behandling med lipofilling inddeles ansigtet i områder:
Tindinge
Bekymringsrynker (mellem bryn)
Kinder
Tåretrug
Kindben
Kæbelinie
Læber
Majonetlinier (rynker fra mund ned mod hagen)
Et område: kr. 14.500,-
Ekstra område: + kr. 3.000,-
Full face: kr. 19.500,-
Touch-up: fra 10.150,-
Vi kan tilbyde behandling af et eller flere områder i samme seance. Det er prismæssigt fordelagtigt at få behandlet flere områder samtidig.
Ifølge lovgivningen, skal der mindst gå 7 dage fra forundersøgelsen til behandling.
Få svar på dine spørgsmål om behandling med lipoinjektion
Det umiddelbare resultat af behandlingen er en øjeblikkelig volumenforøgelse i det behandlede område, og der ses et resultat med det samme. Fedtet vil i de kommende uger falde på plads og integreres i det eksisterende fedtvæv. Man må forvente, at mere end halvdelen af fedtet integreres og forbliver i området.
Efter 3-4 måneder vil stamceller i det injicerede fedt påvirke hudens dannelse af kollagen og elastin bindevæv, hvilket vil give en naturlig og varig hudforyngende effekt med generel forbedring af hudkvaliteten i området, som har fået injiceret fedt.
Det endelige resultat af lipofilling kan ses efter ca. 6 mdr., men resultatet kan variere fra person til person.
Op mod halvdelen af fedtet vil blive nedbrudt i de første måneder efter behandlingen, og derfor anbefales det, at behandlingen gentages, hvis man ønsker mere volumen i huden efter 3 måneder.
Vi anvender skånsomme teknikker ved udtagning og forarbejdning af dit eget fedt, som forarbejdes til nano-fedt og sikrer, at en stor del af fedtet forbliver intakt under huden.
Bivirkninger er generelt sjældne, men du må forvente let hævelse og misfarvning (blå mærker) de første par uger efter behandlingen. Infektion ses yderst sjældent og behandles med antibiotika.
Fedtet kan lægge sig ujævnt under huden, hvilket oftest er forbigående og kan masseres på plads, men i nogle tilfælde må ujævnheden korrigeres efterfølgende.
Yderst sjældent kan lidt fedt injiceres i et blodkar og der kan opstå en blodprop i ansigtet, som må opløses eller fjernes efterfølgende.
Smerter i donorområdet (typisk maven) er almindelige i det første døgn efter behandlingen.
Du kan principielt gå på arbejde igen umiddelbart efter behandlingen, men mange vælger at vente 24 timer efter behandlingen, hvor hævelse er yderligere reduceret.
Make-up må anvendes dagen efter behandlingen.
Følgende personer må ikke få foretaget fedttransplantation (lipoinjektion):
- Personer under 18 år (hvis årsagen er kosmetisk)
- Gravide eller ammende
- Personer der danner keloid (svært forstørrede ar)
- Personer med infektion i de behandlede hudområder
Vores dermatologer og plastikkirurger er eksperter i de behandlinger, som tilbydes i Cutis Clinic. Vi kan derfor hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.
Hvis du er i tvivl eller ønsker at høre mere om lipoinjektion, så anbefaler vi, at du starter med en uforpligtende konsultation hos en af vores speciallæger.
Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?
Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig.
Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.