Priser fra 500 DKK
Rosacea behandling
Rosacea (også kaldet voksen akne) forårsager rødme og synlige blodkar i ansigtet og kan også vise sig som små, røde, betændte knopper, der ligner akne / uren hud.
Rosacea er kronisk – der findes ingen helbredelse af rosacea, men korrekt behandling kan reducere symptomerne væsentligt.
- Effektive resultater, rosacea kan holdes nede og huden kan holdes i ro.
- Kombination af de mest effektive behandlinger mod rosacea
- Hudkvaliteten bedres sideløbende gennem dannelse af kollagen og elastin bindevæv
- Behandlingstid: fra 40 min.
- Resultat: ca. 1-2 uger
- Smerteniveau: Lav
- Holdbarhed: permanent (vedligehold)
- Ophelingstid: ingen
- Konsultation: 500 kr. hos sygeplejerske eller 1.500 kr. v/ speciallæge
Rosacea behandling - effektiv og professionel behandling af rødme og knopper i ansigtet
Rosacea er en almindelig hudsygdom, der rammer op mod 10% af befolkningen i Danmark.
Rosacea forårsager rødme og synlige blodkar i ansigtet og kan også vise sig som små, røde, betændte knopper, der ligner akne/uren hud.
Rosacea er kronisk – der findes ingen helbredelse af rosacea, men korrekt behandling kan reducere symptomerne væsentligt.
Hos Cutis Clinic tilbyder vi en behandlingspakke mod både rødme i ansigtet og rosacea som er en unik kombination af behandlinger, som ikke findes tilsvarende på andre klinikker i Danmark eller i det offentlige sygehusvæsen.
Hvad er det?
Hvad er rosacea?
Rosacea er en almindelig hudsygdom, der rammer op mod 10% af befolkningen i Danmark.
Rosacea starter ofte i teenagealder eller ung voksenalder og hudsygdommen forårsager rødme og synlige karsprængninger i ansigtet.
Rosacea kan også vise sig som små, røde, betændte knopper, der ligner akne/uren hud, og derfor kaldes rosacea også “voksenakne”.
Disse symptomer kan blusse op i uger til måneder og derefter forsvinde et stykke tid.
Rosacea giver ofte en følelse af uro i huden med svie eller prikkende fornemmelse. Ca. 10% med rosacea har også rosacea med irritation i øjnene.
Rosacea kan ramme alle mennesker. Man kender ikke årsagen, men der er en vis grad af arvelighed i sygdommen.
Hvordan ser det ud?
Hvordan ser rosacea ud?
Rosacea forveksles ofte med andre hudproblemer med rødme og knopper, fx seboroisk dermatitis, perioral dermatitis eller akne symptomerne kan variere fra person til person, men typisk viser rosacea sig som vedvarende rødme i ansigtet, ofte på næse, kinder, pande eller hage.
Nogle oplever desuden små knopper, bumser eller udvidede blodkar, som kan gøre huden ujævn og sart. I sjældne tilfælde kan rosacea føre til fortykket hud, især omkring næsen.
Cutis Clinic er en speciallægeklinik med dermatologer i alle klinikker og vi er specialister i at behandle hudsygdomme i ansigtet, herunder rosacea. Vores dermatologer har mange års erfaring med at differentiere rosacea fra andre hudsygdomme og udarbejde behandlingsplaner, der giver synlige og varige resultater.
Skin tip til rosacea
Anvend dagcreme med SPF 30+ fra 1. marts til 1. november.
Solen er en vigtig faktor, når man skal behandle og kontrollere sygdomsaktiviteten.
Andre “triggers” er alkohol, krydret mad, temperatursvingninger, stress og
forkert hudpleje.
Hudpleje til Rosacea
En effektiv hudplejerutine er en vigtig del af at lindre og kontrollere symptomerne på rosacea. Hos Cutis Clinic tilbyder vi professionel vejledning i valg af hudplejeprodukter, der er specielt udviklet til sart og reaktiv hud. Vores behandlere kan hjælpe dig med at sammensætte en hudplejerutine, der passer til din huds behov, så rødme og irritation kan mindskes, og hudens naturlige barriere styrkes.
Vi har et bredt sortiment af veldokumenterede dermatologiske hudplejeprodukter i klinikken, som er nøje udvalgt for deres skånsomme, men effektive egenskaber. Alle produkter tilpasses individuelt i forbindelse med din huds behov, så du opnår de bedste resultater. En kombination af målrettet behandling og korrekt hudpleje kan hjælpe dig med at holde rosacea i ro og reducere udbrud.
Anbefalet hudpleje til rødme / Rosacea
PhFormula (kan købes i klinikker)
Rens: E.X.F.O. Cleans
Serum: CR Active Recovery
Creme: Post Recovery
Apeer
Rens: Cleansing Gel
Serum: Calming Serum
Creme: Redness Cream
iSCLINICAL
Rens: Cleansing Complex
Serum: Pro Heal Serum Advanced
Creme: Moisturizing Complex
Kan det behandles?
Kan rosacea behandles?
Rosacea er kronisk – der findes ingen helbredelse af rosacea, men korrekt og vedholdende behandling kan kontrollere og reducere symptomerne væsentligt, så de fleste kan leve et helt normalt liv med rosacea.
Vores laserbehandlinger reducerer både betændelsesreaktionen (inflammationen) i huden og reducerer rødme og karudvidelser, som ofte sidder på næsen og kinderne.
Cutis Clinic anvender ikke IPL, men “rigtig laser” som er væsentligt kraftigere og mere effektive end de meget udbredte IPL blitzlamper. Mange klienter der har fået IPL mod rosacea og beskriver behandlingerne som smertefulde og ineffektive.
Sådan behandler vi rosacea og rødme
Sådan behandler vi rosacea og rødme
Behandlingen omhandler målrettet medicinsk behandling (i form af cremer og/eller tabletter), peeling og laserbehandling som hver især, og i kombination, er effektive behandlinger mod rosacea, karsprængninger og rødme i ansigtet.
Fokus er her både forebyggelse og behandling af skader i huden.
Behandlingsforløbet af rosacea og/eller rødme kan bestå af en af nedenstående muligheder:
- Et pakkeforløb til behandling af rødme, karsprængninger og rosacea bestående af:
3 x peelinger & laserbehandlinger samt behandling med receptpligtig creme ved behov. - Et pakkeforløb til behandling af rødme, karsprængninger og rosacea med akne bestående af:
3 x peelinger & laserbehandlinger samt behandling med Isotretinoin ved rosacea med akne.
Derudover tilbyder vi også separate behandlinger, hvis du fx kun ønsker at få behandlet dine karsprængninger eller cherry angiomas.
Hvad er fordelen ved laserbehandling?
Hvad er fordelene ved laserbehandling af rosacea?
Fordelen ved laserbehandling af rosacea er, at rosacea kan holdes nede og huden kan holdes i ro.
Behandling med laser kombineres ofte med en mild peeling. Disse behandlinger er sikre og forbundet med meget lille risiko for bivirkninger.
Hudkvaliteten bedres sideløbende gennem dannelse af kollagen og elastin bindevæv, hvilket giver en mere klar, ensartet og jævn hudstruktur.
Ved laserbehandling af rødme og rosacea, rammes hudens blodkar på en skånsom måde, så der frigives betændelsesdæmpende stoffer (cytokiner).
Laserbehandlingen virker ved at:
- Dæmpe inflammation (betændelse)
- Reducere talgkirtlernes aktivitet
- Stimulere sårhelingsprocesser
- Aktivere kollagendannelsen
Kan rosacea forværres over tid uden behandling?
Kan rosacea forværres over tid uden behandling?
Uden den rette behandling kan rosacea udvikle sig og blive mere alvorlig over tid. Rosacea er kronisk og viser sig ofte i perioder, hvor huden blusser op med rødme og irritation, og hvis der ikke behandles og forebygges i tide, kan symptomerne gradvist blive værre.
Det betyder, at rødmen kan blive permanent, små blodkar mere synlige, og huden kan udvikle ujævnheder som knopper og bumser. I sjældne tilfælde kan rosacea føre til hudfortykkelse, især omkring næsen.
Derfor er det vigtigt at tage hånd om rosacea tidligt, så symptomerne kan kontrolleres og holdes i ro gennem behandlingsforløb, der er tilpasset til din huds behov.
Hvordan genkender man de forskellige stadier af rosacea?
Hvordan genkender man de forskellige stadier af rosacea?
Rosacea er en kompleks hudsygdom, der kan variere i udtryk fra person til person, men den inddeles ofte i fire stadier:
Det første stadie viser sig som mild rødmen, typisk i ansigtets midterparti. Denne rødme kan komme og gå og forveksles ofte med almindelig blussen (også kaldet flushing).
I det næste stadie bliver rødmen mere vedvarende, og små udvidede blodkar, kendt som teleangiektasier eller mindre karsprængninger, kan begynde at træde frem på huden.
Ved tredje stadie opstår der inflammation i form af små knopper eller bumser, som kan minde om akne, men har en anden årsag.
I det fjerde og mest sjældne stadie kan huden blive fortykket, særligt omkring næsen, hvilket kaldes rhinophyma.
Kan behandlingerne tilpasses til personer med meget sensitiv hud?
Kan behandlingerne tilpasses til personer med meget sensitiv hud?
UJa, vores behandlinger er altid skånsomme og tilpasset den enkelte klient – særligt hvis du har meget sensitiv hud. Vi ved, at rosacea ofte er forbundet med sart hud, der kan reagere kraftigt på visse produkter eller metoder. Derfor vælger vi nøje de mest skånsomme behandlinger, som stadig er effektive.
Under den indledende konsultation vurderer vi din huds tilstand og finder frem til en behandlingsplan, der tager højde for dine behov. Det kan betyde lavere styrker af aktive ingredienser, kortere behandlingstider eller brug af særlige produkter, der er udviklet til følsom hud. Vores mål er altid at skabe resultater, der forbedrer din huds sundhed og samtidig beskytter hudens naturlige balance.
Find svar på dine spørgsmål om Rosacea behandling
Huden bør så vidt muligt være afrenset og fri for make-up, når du møder til behandling.
Ansigtsbehåring og skæg kan med fordel plukkes, barberes eller kortklippes om aftenen inden behandling.
Hver behandling tager 20-30 minutter og inkluderer en hudanalyse, en mild peeling og en laserbehandling.
Resultatet af laserbehandling begynder allerede at ses efter 1-2 uger, hvor huden falder mere til ro, rødme aftager, og antal af urenheder reduceres.
Tilbageværende rester af blodkar (rødme) nedbrydes og fjernes af immunsystemet over de kommende 4 uger.
Resultatet kan variere fra person til person og afhænger af sværhedsgraden af din rosacea. Svær rosacea kræver flere behandlinger end lette grader af rosacea.
Laserbehandling mod rosacea kan gentages med ca. 4 ugers interval.
Antallet af behandlinger afhænger af graden af rosacea, men mange patienter vælger en pakkeløsning med 3 eller 5 behandlinger.
Laserbehandlingerne kan gentages på et senere tidspunkt, hvis der er behov for det.
Bivirkninger er generelt lette og forbigående.
Rødme og tørhed med lidt afskalning er almindeligt de første dage efter behandlingen og skyldes, at døde hudceller i overhuden afstødes og at huden fornyer sig ved cellestimulation.
Du må tage direkte tilbage på arbejde efter behandling, og mange vælger at få behandlingen foretaget om morgenen, inden de møder på arbejde, eller i frokostpausen.
Rosacea er karakteriseret ved, at huden generelt er sensitiv. Vi fraråder potente aktive anti-age ingredienser, og man skal være yderst påpasselig med at anvende fx A-vitaminsyre. Vores hudplejeprodukter fra bl.a. NeoStrata og pH Formula er specielt designet til at reducere rødme, knopper og hudirritation. Vi vil derfor kunne vejlede dig individuelt i optimal hudpleje, og produkter kan medkøbes fra Cutis Clinic i forbindelse med din behandling.
Vi behandler ikke gravide eller ammende. Børn under 18 år behandles i følge med en forælder.
Vores dygtige behandlere er eksperter i alle de behandlinger, som tilbydes i Cutis Clinic.
Vi ser mange patienter med rosacea. Vi kan derfor hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning omkring valg af behandling og valg af hudpleje.
Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi varmt, at du starter med en uforpligtende konsultation hos en af vores sygeplejersker.
Vores klienter, der får behandlet med laser, er som regel også interesseret i følgende behandlinger:
- Hudplejeprodukter fra pH Formula eller NeoStrata
- Peelinger med glykolsyre
- Plejende ansigtsbehandlinger hos vores kosmetologer
- Botox mod mimiske rynker, fx bekymringsrynker mellem øjenbrynene, smilerynker og panderynker
- Permanent rynkereduktion med laserbehandling, fx fraktioneret CO2 laser, RF microneedling (Genius)
Du må gerne bruge make-up på huden for at skjule misfarvningen, men det anbefales at undgå at bruge noget direkte på sårene, indtil trådene er fjernet.
I tvivl om det er den rigtige behandling?
Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig. Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.
Har du spørgsmål til behandlingen?