fbpx
skip to Main Content
acne ar behandling

Akne ar behandling - effektiv fjernelse af ar efter bumser

Drømmer du om glat hud igen – uden ar efter bumser?

Du kan behandles effektivt for akne ar. Så se ikke din drøm om pænere hud som en drøm. Se det som en en mulighed.

Effektiv behandling af akne ar og ar efter bumser

Akne vulgaris (bumser / uren hud) er den mest udbredte, kroniske hudsygdom på verdensplan. Akne er en betændelsestilstand i hudens hårsække og talgkirtler. Akne kan behandles.

En komplikation til ubehandlet akne er akne ar, som en stor del af befolkningen lider af i varierende grad.

Nedenfor kan du læse om behandling af akne og akne ar – resultatorienterede behandlinger, der virker!

I Cutis Clinic har vi samlet de dygtigste hudlæger. Derfor er du garanteret den bedste behandling på et internationalt top niveau

Cutis Clinic tilbyder behandling af akne og akne ar Odense, Aarhus og Herning.

Typer af akne ar

Akne Ar Boxar Icepeak Ar

Hvad er akne ar?

Akne ar er ar i huden efter bumser.

Akne ar er en fælles betegnelse for skader i huden forårsaget af hudsygdommen akne.

Der findes mere end 10 undertyper af aknear, som er velbeskrevet i engelsksproget litteratur under betegnelserne:

Rollingscar, boxcar, boxcar scar, liniar scar, icepeak scar, hypertrophic scar, keloid, tethered scar, atrophic scar mm.

Der er ingen officielle danske betegnelser, så vi bruger ofte de engelske betegnelser.

Hvordan fjerner man akne ar?

Nøglen til at opnå et godt resultat ved behandling af akne ar ligger i at fastslå typen af akne ar.

Det er desværre en meget udbredt opfattelse, at alle akne ar kan behandles ens. Ofte ser man laserbehandlinger markedsført som den korrekte og mest effektive behandling af alle slags akne ar. Dette er absolut ikke altid tilfældet.

Cutis Clinic er en speciallægeklinik, der er dybt engageret i at du får tilfredsstillende resultater efter enhver behandling, som vi udfører.

Derfor vil vi altid skræddersy en behandling, der passer specifikt til den type af aknear, som vi står overfor.

acne ar behandling foeracne ar behandling efter

Resultat af behandling af akne ar 

akne ar behandling foerakne ar behandling efter

Akne ar behandling før og efter

Hvilke behandlinger udføres til akne ar?

Vores behandlingsstrategi er både simpel og kompleks:

Vi starter altid med at identificere artypen – og vælger først behandling derefter.

Vi starter med at behandle de mest alvorlige og mest tydelige ar, der viser sig som de største fordybninger eller forhøjninger på din hud.

Vi vil ofte behandle dybe ar (tethered rolling scars) med subcision og filler, dybe icepeak scars og boxcars med TCA cross, fortykkede keloide ar med injektion af binyrebarkhormon, inden vi behandler dine overfladiske hudforandringer med laser.

Denne fremgangsmåde er stik imod, hvad der har været kutyme i branchen. Ofte har vores patienter brugt store beløb på ineffektive laserbehandlinger, inden de søger Cutis Clinic for at få hjælp. 

Et behandlingsforløb hos Cutis Clinic vil bestå af flere behandlinger, hvor vi primært behandler hudens “toppe og dale” inden vi til sidst i forløbet behandler din hudstruktur med vores lasere (CO2 laser) og andet energibaseret udstyr, fx radiofrekvens microneedling.

For at forstå vores strategi kan du måske forestille dig, at man aldrig ville vælge at lægge asfalt, inden man har fyldt hullerne op og fjernet de store sten!

Disse individuelt tilpassede behandlingsforløb giver vores patienter helt overlegne resultater og har betydet, at patienter fra det meste af verden opsøger vores klinikker for at få behandling af akne ar.

Book tid til acne ar behandling
akne før behandlingAkne efter behandling

Hvad skyldes akne?

Akne er multifaktoriel, hvilket vil sige, at mange faktorer har en direkte eller indirekte indvirken på hudsygdommen.

Faktorer som genetik/arv, fødevarer (særligt mælkeprodukter og hurtige kulhydrater), kønshormoner, stress samt dårlig hudpleje med brug af olieholdige/okkluderende hudprodukter eller manglende dybderens af huden er væsentlige at nævne.

Kan akne behandles hos alle?

JA, akne kan stort set bringes i ro hos alle personer.

Løsningen består i at fokusere bredt på akne og tage mange aspekter med i betragtning. Det er ofte ikke nok udelukkende at anvende aknevenlige hudplejeprodukter, da mange personer med akne har en overproduktion af sebum (talg) som skal reduceres for at opnå tilfredsstillende resultater.

Dette kan du hos Cutis Clinic opnå, da vi er en speciallægeklinik og vi har mulighed for at udskrive effektive lægemidler, som reducerer talgkirtlernes aktivitet – og dermed akne.

Ofte kombinerer vi flere behandlinger – herunder kemiske peelinger og laserbehandling.

Ved konsultation med vores læge vil vi sammen komme hele vejen omkring din hudsygdom og finde en løsning, der passer dig.

Find svar på dine spørgsmål om behandling af akne ar

Typen af behandling, antallet af behandlinger, prisen for behandling og andre spørgsmål kan kun afklares ved en forundersøgelse hos en af vores erfarne læger, som er specialister i aknear.

Vi vil altid foretage en grundig undersøgelse og hudanalyse for at fastslå typen af aknear. Det er ikke muligt ud fra tilsendte billeder eller beskrivelser at fastslå, hvilken behandling, der er den rigtige for dig. 

Vurdering af aknear er en 3D procedure, hvor det er yderst vigtigt at belyse huden fra forskellige vinkler i et mørkt lokale, hvor dine ar fremtræder mere tydeligt.

Det er vigtigt at se dig bevæge dine ansigtsmuskler for at vurdere eventuelle fikserende artråde i underhuden og mærke på huden, om der er fasthed i dybden, hvilket tyder på dyb fibrose (arvæv).

Generelt er ophelingstiden (downtime) meget kort, og de fleste personer kan tage på arbejde efter et par dage.

  • Efter TCA cross til behandling af icepeak ar, boxscars og liniære ar danner huden typisk en lille sårskorpe, som løsnes indenfor en uge.
  • Efter subcision og filler, hvor behandlingen udføres med cannula (stump kanyle) vil du være let hævet og rød 1-2 dage, hvorefter huden normalt ligner sig selv igen.
  • Efter behandling med energibaseret udstyr (CO2 laser, Erbium laser osv) vil der være overfladisk sårdannelse, rødme og hævelse 2-4 dage afhængig af dine ønsker og indstillingerne på laseren.
  • Efter behandling med radiofrekvens microneedling (Genius) vil huden ikke danne sår, men huden vil være rød og hævet i ca. 1 døgn, såfremt der anvendes almindelig / standard indstilling.

Generelt gælder det, at jo værre aknear, desto kraftigere behandling anvendes, og ophelingstiden vil variere derefter.

Der er risiko for bivirkninger ved alle indgreb på huden – herunder risiko for blødning, infektion og ardannelse, skade på blodkar og nerver.

Risikoen afhænger af indgrebets type, arrenes type og behandlerens erfaring.

Prisen på behandlingen varierer efter typen af behandling og kompleksiteten af akne ar.

Der betales en pris pr. behandling, som fastsættes inden første behandling.

Typisk ligger prisen indenfor et interval mellem kr. 1.500,- til kr. 3.000,- pr. behandling for TCA cross / TCA paint og indenfor et interval mellem kr. 4.000,- til kr. 8.000,- pr. behandling for laser eller Genus og indenfor et interval mellem kr. 3.000,- til kr. 8.000,- pr. behandling for subcision og filler.

Du vil se en gradvis forbedring efter hver behandling.

Resultaterne varierer fra person til person, og vi kan aldrig garantere at fjerne ar 100%.

Huden heler og tilpasser sig meget langsomt efter hver behandling, og vi anbefaler derfor, at der altid går mindst 3 mdr. mellem behandlinger for akne ar. Der må gerne gå længere tid.

Et interval på mindst 3 mdr. reducerer risikoen for bivirkninger, og du får mulighed for at opnå de bedste resultater ved at lade huden hele op inden næste behandling.

Det er umuligt på forhånd at estimere en procentuel forbedring efter hver behandling.

Forklaringen er, at alle mennesker heler forskelligt. Tænk på, at nogle personer har bumser og akne i årevis, men de udvikler ingen ar. Andre personer danner tydelige ar efter ganske få og overfladiske bumser.

Vi vil altid tilråde behandlinger, der giver dig en permanent forbedring i dine ar.

Det resultat, som du kan se efter 3 mdr., kan betragtes som en permanent forbedring af dine ar.

Yderligere forbedringer er potentielt mulige at opnå efter nogen tid.

Når vi behandler en særlig type aknear med subcision og filler, så starter lægen med at underminere dine ar med en tynd og stump kanyle for at løsne de artråde, som ofte fikserer arret til underhuden.

Derefter injicerer lægen en smule filler, som består af hyaluronsyre (fx Restylane eller Belotero) og denne filler nedbrydes gradvist af hudens enzymer.

Filleren virker i mellemtiden som en buffer, der holder aknearret løftet, så tråde af arvæv (tethered scars) under huden ikke kan genfinde hinanden.

Subcision stimulerer hudens egen dannelse af kollagen, som langsomt kompenserer for nedbrydningen af filler over de næste 3-6 måneder, og resultatet vil derfor være en permanent reduktion af arret.

Hvis man ikke kombinerer subcision med filler, så vil de fleste akne ar falde sammen og artrådene under arret vil kunne parre sig igen og danne nye adhærencer under arrene.

Antallet af behandlinger bestemmer du selv. Vi garanterer, at du får en behandling på internationalt topniveau – som er tilpasset din artype.

Nogle mennesker er tilfredse med resultatet af 1-2 behandlinger, mens andre ønsker at gå hele vejen og opnå de bedst mulige resultater, hvilket indebærer flere behandlinger.

Så længe dine akne ar forbedres efter hver behandling, vil du med fordel kunne fortsætte dit forløb og gentage behandlingerne.

Husk på, at huden arbejder længe og arrene forbedres i op til et år efter hver behandling!

Vi lægger løbende videoer ud af alle typer behandlinger af aknear, så du kan med fordel følge os på de sociale medier, hvis du vil vide mere om behandling af ar.

Følg os på Instagram her

Følg os på Facebook her

Ønsker du behandling af din akne eller aknear, så start ud med en lægelig konsultation i én af vores speciallægeklinikker.

Back To Top