fbpx
skip to Main Content
Laserbehandling Med Regenlite Transform

Laserbehandling med Regenlite Transform

Mild laserbehandling der effektivt reducerer bl.a. akne, røde akne ar, rynker og rosacea

Laserbehandlingen anvendes til behandling af flere forskellige hudproblemer som:

Acne vulgaris (bumser)
Rosacea
Friske røde ar
Fortykkede (hypertrofiske) ar og keloid ar
Karsprængninger / karudvidelser og ansigtsrødme
Hudforyngelse (reduktion af fine rynker og linier, grove porer)
Røde eller rødviolette strækmærker (striae distensae)

Du kan få laserbehandling med Regenlite Transform i Cutis Clinic Odense

Læs om laserbehandling med Regenlite Transform laser

Hvordan virker Regenlite laseren på huden?

Regenlite Transform farvestoflaser er en non-ablativ laser, hvilket betyder at laseren ikke skader eller ødelægger din hud. Huden forbliver intakt uden sår eller huller efter behandlingen.

Denne type farvestoflaser producerer laserlys med en bølgelængde på 585 nm. Med denne type laser anvendes generelt lavere energiniveauer end traditionel farvestoflaser, hvorved man kan opnå en effekt i huden kaldet “biostimulation.”

Laserbehandlingen har overordnet to gavnlige virkninger på huden:

  • stimulation af fibroblaster til dannelse af nyt kollagen og elastin (bindevæv)
  • aktivering af immunsystemet til dæmpelse af betændelsestilstande og rødme
Spørgsmål? Kontakt os her
Laserbehandling Med Regenlite Transform

Hvordan forbereder jeg min hud til laserbehandlingen?

Inden laserbehandlingen foretager vi en mild peeling med glykolsyre, som afrenser din hud, fjerner overskydende hudfedt, rester af make-up og døde hudceller. Derved opnår du det mest optimale resultat af laserbehandlingen.

En overfladisk peeling med glykolsyre forud for laserbehandling vil forbedre laserens evne til at nå ned i de fine blodkar i læderhuden, hvor laseren virker.

Peelingen varer 3-5 minutter og afsluttes med en neutralisering, som øjeblikkeligt fjerner svie og kløe i huden.

Ved behandling af akne kan du læse mere om et behandlingsforløb med aknebehandling (aknepakken) som inkluderer 3 x laserbehandlinger og 3 x peelinger.

Book tid til forundersøgelse
Laserbehandling Med Regenlite Transform

Hvordan foregår laserbehandling af huden?

Efter peelingen skal du bære beskyttelsesbriller, som skal anvendes under laserbehandlingen.

Behandling med Regenlite Transform farvestoflaser føles som prikkende varme eller korte svirp mod huden, som nogle mennesker finder let ubehagelig.

Peeling tager ca. 5 minutter og laserbehandling af et ansigt tager ca. 5 minutter. Efter laserbehandlingen påføres huden fugtighedscreme.

Book tid
Laserbehandling Med Regenlite Transform

Hvordan ser jeg ud efter laserbehandlingen?

Fordi farvestoflaseren er skånsom, vil du oftest kun opleve en let rødme i huden efter din laserbehandling.

Hvis du har knopper eller sår på huden kan du opleve, at de ser lidt værre ud i et par dage. Dette skyldes peelingen, som er en del af behandlingen. Du kan med fordel anvende en let make-up, fx mineralsk pudder efter behandlingen.

Hvornår kan jeg se det endelige resultat?

Resultatet begynder man typisk at kunne se få uger efter behandlingen, men man oplever ofte at huden bliver pænere og mere ensartet i flere måneder efter laserbehandlingerne.

Book tid til forundersøgelse
Laserbehandling Med Regenlite Transform

Før og efter billeder af laserbehandling

laserbehandling akne førlaserbehandling akne efter

Før og efter Regenlite laserbehandling af akne

laser akne førlaser akne efter

Før og efter Regenlite laserbehandling af akne

Før og efter Regenlite laserbehandling af rynker

Før og efter Regenlite laserbehandling af rynker

Pris på laserbehandling med Regenlite laser

1 X LASERBEHANDLING MED REGENLITE TRANSFORM
Kr. 2.000,-
Prisen inkluderer:

  • Forundersøgelse ved hudlægen (hvis behandling foretages samme dag)
  • 1 x peeling inden laserbehandling

Ønsker du billig finansiering af din behandling? Læs her

PAKKETILBUD AKNE
Kr. 6.000,-
Prisen inkluderer:

  • 3 x laserbehandlinger
  • 3 x kemiske peelinger

Ønsker du billig finansiering af din behandling? Læs her

Få svar på de hyppigste spørgsmål om laserbehandling med Regenlite laser

Farvestoflaser producerer gult lys med en bølgelængde på 585 nm. Lys med denne bølgelængde har en høj affinitet og dermed absorption i røde blodlegemer.

Når laserlyset rammer hudens blodlegemer, transporteres varmes til blodkarrets væg som opvarmes kortvarigt til ca 60 grader C.

Regenlite Transform kan anvendes med lav energi (under 4 Joule / cm2), hvilket er en mild behandling, der medfører et respons i huden, som kaldes “biostimulation.”

Laserens lysglimt (pulstid) varer kun 0,5 millisekund sv.t. 0,5/1000 af et sekund. Derved forårsager varmen ingen termisk skade på det omkringliggende væv eller på blodkarrets væg. Den ultrakorte opvarmning stimulerer hudens immunsystem, og der frigives en lang række cytokiner (signalstoffer), herunder TGF-beta, der virker anti-inflammatorisk.

Laseren dæmper derfor inflammation og betændelse, reducerer forekomsten af hudbakterier, stimulerer opheling og dannelse af kollagen ved at aktivere hudens fibroblaster. Disse forskellige virkninger betegnes biostimulation.

Regenlite Transform er særdeles grundigt videnskabeligt undersøgt og flere studier om laseren er publiceret i ansete tidsskrifter som The Lancet.

Det bedste resultat opnås på en forbehandlet hud, idet risikoen for bivirkninger reduceres og det kosmetiske resultat bedres. Forbehandlingen varer mindst 2 uger.

Huden kan forberedes ved anvendelse af cremer indeholdende A-vitaminsyre, AHA / PHA eller pigmentreducerede ingredienser afhængig af dit hudproblem.

Forbehandlingen aftales med sygeplejersken eller hudlægen ved forundersøgelsen. Vi anbefaler altid brug af solcreme med SFP30+ før, under og efter et behandlingsforløb.

Solfaktor beskytter huden mod aldring fra UV-stråler og reducerer risikoen for uens pigmentering efter behandlingen. Risiko for pigmentskader efter laserbehandling med Regenlite Transform er meget lille.

Du bør møde op til behandlingen uden make-up. Ansigtshår bør være kortklippet eller barberet.

Det anbefales at holde pause med antihistamin, binyrebarkhormon, acetylsalicylsyre, salicylsyre, NSAID (gigtpiller) og Aloe Vera 3 dage før og 3 dage efter laserbehandlingen, da disse behandlinger kan reducere effekten af laserbehandlingen.

Det anbefales ikke at ryge minimum 24 timer forud for laserbehandlingen, da rygning nedsætter hudens blodgennemstrømning og dermed target for laserlyset i huden.

Inden laserbehandlingen anbefaler vi en peeling med glykolsyre, som afrenser din hud, fjerner hudfedt og døde hudceller.

En overfladisk peeling med glykolsyre af huden forud for laserbehandling vil forbedre laserens evne til at ramme og opvarme de fine blodkar i huden, hvilket er forudsætningen for et godt resultat af behandlingen

Peeling varer ca. 3 minutter og afsluttes med en neutralisering, som hurtigt fjerner den svie og kløe i huden som kan opstå under peeling.

Efter peelingen påføres du beskyttelsesbriller, som skal anvendes under laserbehandlingen. Behandling med Regenlite Transform laser føles som en prikkende varmefornemmelse i huden, som enkelte finder let ubehagelig.

Behandling af et ansigt tager under 5 minutter. Efter laserbehandlingen påføres huden fugtighedscreme.

Ved behandling af akne (acne vulgaris) reduceres forekomsten af bumser efter 1-2 uger. Vi anbefaler 3 behandlinger med 2-4 ugers interval.

Videnskabelige studier viser, at 87% herefter oplever signifikant bedring i hudsygdommen.

Bumser og urenheder (acne) er multifaktoriel og kan forværres af stress og hormonsvingninger, kost, forkerte hudplejeprodukter, genetik og andre faktorer.

Det er vigtig at vedligeholde resultatet af behandlingerne med akne-venlige hudplejeprodukter.

Hvis hudsygdommen er meget aktiv, kan det være nødvendigt at supplere med tabletbehandling. Hudlægen vil vejlede dig i denne behandling.

En del patienter med akne og rosacea vælger at gentage behandling med Regenlite Transform halvårligt eller årligt efter behov, hvis deres akne blusser op i perioder. Hvis man en gang har haft god effekt af behandlingen, så vil fremtidige behandlinger også være effektive.

Ved behandling af fine linier, rynker og grove porer indtræder effekten gradvist over 12 måneder. Ved behandling af friske, røde strækmærker og ar – herunder keloid og fortykkede ar, ses effekten typisk efter 1-2 måneder.

Der anbefales generelt mindst 3 behandlinger med mindst 4 ugers interval.

Hvis huden i udgangspunktet er medtaget eller hvis du er ryger, anbefaler vi 5 behandlinger for at opnå et godt resultat. Årsagen er, at rygning trækker hudens små blodkar sammen, og laseren virker ved at blive absorberet i disse blodkar. Dybere rynker, ar, ujævnheder eller større forhøjninger i huden kræver også flere behandlinger eller andre behandlingstyper, fx fraktioneret CO2 laser eller Genius radiofrekvensbehandling.

Hudens fibroblaster aktiveres og danner nyt kollagen og elastisk bindevæv samt det fugtbindende sukkerstof glykosamin i op til 1 år efter laserbehandlingerne.

Du kan derfor se reduktion af linier og rynker længe efter behandlingsforløbet er afsluttet.

Det endelige resultat af behandlingerne afhænger af din huds udgangspunkt og din livsstil.

Regenlite Transform er som hudforyngende behandling velegnet til de personer, der har et godt udgangspunkt, som de vil vedligeholde. Den typiske klient er en person i 30-erne eller i 40-erne med en god hudkvalitet. Mange vælger at få foretaget en behandling fast halvårligt eller årligt.

Når behandlingen anvendes til strækmærker eller røde friske ar, vil det resultat som opnås efter 6 mdr. være permanent og vil ikke kræve yderligere behandlinger.

Den hyppigste bivirkning til Regenlite Transform laserbehandling er ubehag og smerte under selve behandlingen, samt let rødme og prikken i huden få timer efter behandlingen. Dette skyldes histaminfrigivelse.

I sjældne tilfælde kan der opstå røde og hævede plamager (nældefeber) i behandlingsområdet, der forsvinder efter 1-2 dage.

Ved behandling af fortykkede eller røde ar med højere energier, vil laseren opvarme arrets små blodkar, som kan briste, og der kan opstå en violet misfarvning af arret, som normalt forsvinder efter cirka en uge.

Oftest er der ingen reaktion i huden efter peeling udover let rødme.

Efter en glykolsyrepeeling kan huden blive rød og let skællende, hvilket aftager i løbet af 1-2 dage.

I sjældne tilfælde dannes små knopper eller væskeblærer, som heler på 3-6 dage. Ovenfor anførte bivirkninger vil være forbigående.

En meget sjælden bivirkning er øget pigmentering efter behandlingen, hvilket oftest ses hos personer med mørk hud og ved behandling om sommeren.

En yderst sjælden bivirkning, som er beskrevet i litteraturen, er infektion og ardannelse, som i yderste konsekvens kan være permanent.

Da peeling og laserbehandling ikke laver skade på huden, kan der anvendes vanlige hudplejeprodukter og herover make-up dagen efter behandlingen.

Langt de fleste personer kan gå på arbejde direkte efter denne type laserbehandling.

Hvis du har akne kan du opleve, at nogle bumser og sår ser lidt værre ud i et par dage efter behandlingen, hvilket kan skjules med aknevenlig make-up, fx mineralsk pudder.

Du kan ikke få denne behandling, hvis du:

  • har hudinfektion eller aktiv herpes (forkølelsessår i behandlingsområdet),
  • har ubehandlet epilepsi,
  • er gravid

Hvis der behandles på kosmetisk indikation skal du være fyldt 18 år.

Hvis der behandles på lægelig indikation (fx acne, rosacea, ar, strækmærker) kan du få behandling samme dag som forundersøgelsen, også selvom du er under 18 år.

Ja, behandling med lav energi er meget sikker på alle hudtyper året rundt – også selvom du er lettere solbrændt. Lav energi (såkaldt “biostimulation”) anvendes til behandling af akne, rosacea, ar, strækmærker og til forbedring af hudstrukturen.

Risiko for pigmentforandringer er yderst minimal ift. mange andre laserbehandlinger, fx fraktioneret CO2 laser (LINK) og andre typer peelinger, fx TCA peeling.

Resultatet ses uger til måneder efter behandlingen, hvilket afhænger af den tilstand, som man behandler.

Resultat af laserbehandling af akne (bumser / uren hud)
Ved behandling af akne reduceres forekomsten af bumser efter 1-2 uger.

Vi anbefaler tre laserbehandlinger med 2-4 ugers interval (inkluderet i aknepakken). Videnskabelige studier viser, at 87% herefter oplever signifikant bedring i hudsygdommen.

Resultat af laserbehandling af rosacea
Ved behandling af rosacea reduceres forekomsten af knopper og rødme efter 1-2 uger.

Vi anbefaler 4-5 behandlinger med 2-4 ugers interval.

Resultat af laserbehandling af friske, røde ar
Ved behandling af friske (flade eller let forhøjede / forsænkede) røde ar reduceres arrenes rødme gradvist efter 3-4 uger. Hudstrukturen vil løbende forbedres mellem behandlingerne, hvor arvævet bliver blødere og mere “normalt” i hudstrukturen.

Vi anbefaler mindst 3 behandlinger med mindst 4 ugers interval.

Resultat af laserbehandling af fortykkede ar / keloid ar
Ved behandling af tykke ar indtræder effekten gradvist over 1-2 måneder.

Vi anbefaler gentagen behandling efter behov med mindst 4 ugers interval. Fortykkede ar og keloid ar kan ikke fjernes med laser, men arrene kan gøres fladere og mindre røde og mindre kløende. Ofte kombineres laserbehandlingen med injektion af binyrebarkhormon.

Resultat af laserbehandling af karudvidelser / karsprængninger
Ved behandling af karudvidelser / karsprængninger i ansigtet er der ofte kun brug for 1-2 behandlinger.

Resultat af laserbehandling af rynker og fine linjer
Ved behandling af fine linier, grove porer og rynker indtræder effekten gradvist over 12 måneder.

Vi anbefaler mindst 3 behandlinger med mindst 4 ugers interval.

Hudens fibroblaster aktiveres og danner nyt kollagen og elastisk bindevæv samt det fugtbindende sukkerstof glykosamin i op til 1 år efter laserbehandlingerne. Du kan derfor se reduktion af linier og rynker længe efter behandlingsforløbet er afsluttet.

Resultat af laserbehandling af strækmærker
Ved behandling af røde strækmærker indtræder effekten gradvist over 3-6 måneder.

Vi anbefaler mindst 3 behandlinger med mindst 4 ugers interval.

Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?

Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder altid klar til at hjælpe dig.

Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.

Back To Top