fbpx
skip to Main Content
Melasma

Melasma behandling

- effektiv og professionel behandling af en kronisk hudlidelse

Melasma (chloasma) er en hyppigt forekommende hudlidelse, som særligt viser sig i sommerhalvåret med debut i marts eller april. Melasma er hyppigst hos kvinder i 20-erne, 30-erne og 40-erne.

Melasma kan hos de fleste forbedres 80% eller mere med korrekte behandlinger. Nøglen til succes ligger i at hæmme de pigmentdannende celler (melanocytterne) inden man påbegynder laserbehandling eller peelinger.

Hvad er melasma?

Melasma (chloasma) er en hyppigt forekommende hudlidelse, som særligt viser sig i sommerhalvåret med debut i marts eller april. Melasma er hyppigst hos kvinder i 20-erne, 30-erne og 40-erne. Melasma skyldes en kombination af arvelige faktorer, lys (UV-stråling, infrarødt lys, synligt lys) og kønshormoner (østrogen).

Melasma har desværre tendens til at vende tilbage, og melasma kan holdes under kontrol (læs nedenfor) men kan ikke helbredes. Ofte brænder melasma dog ud efter en årrække – for de fleste kvinders vedkommende i slutningen af 40-erne eller omkring overgangsalderen (menopause). Den hormonelle sammenhæng viser sig også ved, at melasma ofte debuterer under en graviditet eller efter behandling med p-piller. Melasma kaldes af samme grund for “the mask of pregnancy.”

Spørgsmål? Kontakt os her
Melasma

Hvordan ser melasma ud?

Melasma viser sig ved øget pigmentering i ansigtet og evt. På halsen. I ansigtet sidder melasma typisk på overlæben, omkring øjnene på den øvre del af kinderne og i panden. Melasma er typisk lysebrun eller med et gråligt skær. Man taler om, at melasma er “mølædt” hvilket viser sig ved, at pigmentet flere steder har et hullet udseende, hvor huden er normal eller lysere end den normale hudfarve.

Melasma kan ligge overfladisk i hudens epidermis (nemt at behandle), melasma kan ligge i læderhuden / dermis (vanskeligere at behandle) eller melasma kan være blandet (både epidermis og dermis). Det er vigtigt at vurdere dybden af melasma for at kunne udføre den rigtige behandling. Dermal (dyb) melasma er vanskelig at behandle, og der kræves flere behandlinger med en skånsom laser, som virker dybt i huden (1064 nm Picolaser eller nanolaser), for at se resultater. Overfladisk melasma (epidermal) responderer på blegecremer, eksfolierende produkter og peelinger.

Book tid til forundersøgelse
Melasma
Melasma

Vidste du at…

Melasma kan også ramme mænd. Studier har vist, at 10% af melasma-patienter med lyse hudtyper er mænd, mens 26% af melasma-patienter i Indien er mænd.

Kan melasma behandles?

Melasma kan hos de fleste forbedres 80% eller mere med korrekte behandlinger. Nøglen til succes ligger i at hæmme de pigmentdannende celler (melanocytterne) inden man påbegynder laserbehandling eller peelinger.

Ofte vælges en kombination af blegende hudplejeprodukter (hydroquinon, Kojic acid, Azelainsyre, ascorbinsyre, A-vitaminsyre), milde kemiske peelinger (AHA) og skånsom laserbehandling (Picolaser eller q-switched nanolaser 1064 nm). Skånsomme lasertyper med en bølgelængde på 1064 nm anvendt med lav energi har den virkning, at de bringer melanocytterne i en slags hvilefase, hvor de ikke danner pigment (melanin). IPL bør ikke anvendes til behandling af melasma, da IPL ofte forværrer melasma (re-bound effekt) pga. for kraftig opvarmning af overfladen.

Hos Cutis Clinic kan din melasma effektivt behandles med PicoPlus laserbehandling.

Den vigtigste behandling af melasma er forebyggelse. Studier af gravide kvinder i Marokko har vist, at korrekt anvendelse af solcreme med SPF 30+ flere gange dagligt effektivt kan forebygge melasma.

Spørgsmål? Kontakt os her
Melasma

Hvad er fordelen ved laserbehandling af melasma?

Fordelen ved laserbehandling af melasma med 1064 nm Picolaser eller nanosekund laser er, at behandlingen er meget skånsom med ingen eller ganske kort nedetid, behandlingen er effektiv hos langt de fleste, og behandlingen kan gentages. Derudover forbedrer denne type laser ved gentagne behandlinger hudkvaliteten og hudstrukturen synligt, da laserlyset opvarmer huden og derved stimulerer dannelse af kollagen. Dette kan reducere fine linier og rynker markant.

Book tid til forundersøgelse
Melasma

Før og efter billeder af behandling af Melasma

Melasma er en meget almindelig tilstand hos kvinder i forbindelse med graviditet eller p-piller. Resultat af 4 behandlinger med skånsom q-switched nd:YAG laser 1064 nm.

Pris på behandling af Melasma

Priseksempel melasma behandling helt ansigt
Kr. 2.000,-
Gratis forundersøgelse

Melasma pakketilbud 8.000,- (spar 2.000,-)

  • 5 x laserbehandlinger, helt ansigt

Få svar på dine spørgsmål om behandling af melasma

Det er ekstremt vigtigt at anvende konsekvent solbeskyttelse, hvilket gøres ved at påføre huden solcreme med SPF 30+ flere gange dagligt. Blot 20 minutters UV-bestråling uden solcreme kan ødelægge resultatet af alle tidligere behandlinger, og du skal starte forfra.
Derudover vil vi anbefales blegende hudplejeprodukter, som du bør anvende dagligt i mindst 2 før, under og efter behandling med laser.

Behandling af et ansigt tager 5-10 minutter.

Resultatet kan variere fra person til person

Melasma kan reduceres og holdes nede, men melasma kan desværre ikke helbredes. Cutis Clinic har udviklet en skræddersyet “melasma-pakke” som består af 5 laserbehandlinger, der udføres med 2 ugers interval. Derefter oplever de fleste af vores klienter en markant reduktion i pigmentet, og man kan derefter overgå til en vedligeholdelse med fortsat brug af solcreme med SPF 30+ og blegende hudplejeprodukter. Når melasma på et senere tidspunkt vender tilbage, så kan laserbehandlingerne gentages.

Der er stort set ingen bivirkninger, da laserbehandlingerne er meget skånsomme. Forbigående let rødme og hævelse er almindeligt, men det forsvinder efter få timer.

Du kan tage direkte tilbage på arbejde efter laserbehandling af melasma.

Huden skal have almindelig hudpleje, hvilket vil sige en eksfolierende ansigtsrens (gerne baseret på AHA), dagcreme med SPF 30+ samt til natten en natcreme baseret på fx Kojic acid (se ovenfor).

Vi behandler ikke gravide eller ammende kvinder, men så snart amningen er ophørt, så anbefaler vi, at du påbegynder et behandlingsforløb.

Vores dygtige behandlere og hudlæger er eksperter i alle de behandlinger, som tilbydes i Cutis Clinic. Vi kan derfor hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi varmt, at du starter med en uforpligtende konsultation hos en af vores sygeplejersker.

Vores klienter, der får behandlet med laserbehandling af pigment i ansigtet, er som regel også interesseret i følgende behandlinger:

  • Kemiske peelinger til forbedring af hudstruktur og pigment, fx Retinol peeling, glycolsyre peeling
  • Hudplejeprodukter fra fx NeoStrata

Vil du booke tid eller har du spørgsmål om behandling?

Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder altid klar til at hjælpe dig.

Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.

Back To Top
×Close search
Search