NYHED SOFWAVE

Revolutionerende ny behandling.
Hudopstramning uden kirurgi

Se mere

SOFWAVE

Revolutionerende ny behandling.
Hudopstramning uden kirurgi

Se mere

Priser fra 6.500 DKK

GENIUS RF Microneedling

Udover at stramme løs hud og synlige aldringstegn kan en behandling med Genius™ hjælpe dig med:

  • Effektiv opstramning og foryngelse af huden på hele kroppen
  • Forbedret og ensartet hudstruktur
  • Reduktion af fine linjer og rynker
  • Behandling af ar og strækmærker
  • Øget svedtendens (hyperhidrose
  • Behandlingstid: 20-60 min.
  • Resultat: ca. 6 mdr.
  • Smerteniveau: Moderat (bedøvelse)
  • Holdbarhed: permanent
  • Ophelingstid: 1-2 dage
  • Konsultation: 500 kr. v. speciallæge (refunderes v. behandling)
Læs klientvejledning

Effektiv og revolutionerende rynkebehandling og hudopstramning

Genius™ er en ny hudbehandling med radiofrekvens, hvor energien leveres via helt tynde nåle gennem
hudoverfladen til hudens dybere lag. Hvis du kender microneedling, så er denne behandling en
videreudvikling af microneedling og langt mere effektiv.

Hvad er Genius RF Microneedling

Hvad er Genius™ RF Microneedling?

Genius™ er en fraktioneret hudbehandling. Dette betyder, at en fraktion (en del) af hudoverfladen behandles. Ved at foretage 2 – 5 passager af huden kan man behandle en mindre eller større fraktion af huden afhængig af hudproblemet.

Fraktioneret radiofrekvensbehandling med microneedling danner tusindvis af mikro-kanaler i huden, hvor vævet opvarmes, hvilket stimulerer fibroblasterne til at danne kollagen og elastin, som opstrammer og udjævner huden.

Forbedringen i hudens kvalitet er principielt permanent. Behandlingen reducerer hudens ujævnheder (ar, rynker, strækmærker, grove porer osv).

genius behandling microneedling
genius rf microneedling

Sådan virker det

Hvordan virker Genius ™ hudopstramning?

Udover at stramme løs hud og synlige aldringstegn tilbyder Genius ™ flere fordele for dig, herunder:

  • Dokumenteret sikkerhed for alle hudtyper
  • Hurtig behandling og kort ophelingstid
  • Naturligt udseende resultater, der forfrisker dit udseende
  • Høj patienttilfredshed
  • Meget effektiv til både at opstramme hud OG behandle aknear

Hvad gør Genius™

Hvad gør Genius™ ved din hud?

Fraktioneret radiofrekvens leveret i læderhuden skaber mikro-koagulationskanaler, hvor vævet opvarmes. Dette stimulerer fibroblasterne til at danne kollagen og elastin, hvilket opstrammer og udjævner huden. Virkningen er principielt permanent.

En behandling med Genius™ kan effektivt afhjælpe:

genius rf microneedling
genius rf microneedling

Behandlingen

Behandlingen med radiofrekvens microneedling

Huden afrenses for lokalbedøvende creme og desinficeres.

Genius™ anvender et håndstykke med et elektrisk stempel. For enden af håndstykket sidder 49 sterile, indkapslede mikronåle af titanium, der leverer radiofrekvensenergi via spidserne. Disse nåle trænger sikkert og næsten smertefrit ind i huden til en bestemt dybde, hvorefter radiofrekvensenergi leveres til den underliggende læderhud (dermis). Når radiofrekvensenergien frigives fra nålene, vil du kunne fornemme en kortvarig varme og ubehag.

Genius™ er en af de mest skånsomme behandlinger, der effektivt stimulerer dannelsen af både kollagen og elastin, hvilket resulterer i fastere, strammere og glattere hud. Den gode og sikre effekt og den korte ophelingstid gør behandlingen meget attraktiv.

Behandling af et ansigt tager ca. 20 minutter. Behandling af ansigt og hals tager cirka 30 minutter. Man behøver ikke anvende sikkerhedsbriller under behandlingen.

Obligatorisk forundersøgelse kr. 500,-

GENIUS RF Microneedling

Hudanalyse ved sygeplejerske er gratis.
Obligatorisk forundersøgelse hos hudlæge koster kr. 500,-

Permanent resultat

Du har mulighed for at dele din betaling op i mindre beløb. Se mere her

 

Priser fra 6.500 DKK

Find svar på dine spørgsmål om GENIUS RF Microneedling

Ved forundersøgelsen vurderes din hud og vi beslutter sammen hvilken behandling, der er den bedste for dig. Hvis vi sammen beslutter os for Genius gennemgår vi behandlingen, og vi drøfter evt. forbehandling af huden.

Cellefornyelsen i overhuden (epidermis) kan stimuleres betydeligt ved at anvende syreholdige produkter på huden, hvorved cellernes cyklus kan reduceres fra ca. 28 dage til 18-20 dage.

Dette vil forberede din hud optimalt til behandlingen og øge din huds fugtindhold og forbedrer hudens glød.

Vi anbefaler derfor, at du hver aften anvender eksfolierende produkter (fx med alfahydroxysyre / AHA) som aktiverer overhudens celler til at forny sig. Cutis Clinic forhandler dokumenteret effektive medicinske hudplejeprodukter fra bl.a. NeoStrata.

Der er ligeledes evidens for, at A-vitaminsyre (Retinoid) forbedrer hudstruktur og tekstur, herunder overfladiske aknear, rynker og linier. Vi anbefaler derfor, at du anvender disse produkter, og vi kan hjælpe dig med at sammensætte en hudplejeserie, som giver dig maksimalt udbytte af dine behandlinger.

På dagen for behandling er det en fordel at møde op uden make-up. Ansigtsbehåring og skæg bør fjernes med skraber dagen inden behandlingen.

Det anbefales, at du 1-2 timer før behandlingen:

  • spiser 1 gram Paracetamol (Panodil / Pamol / Pinex)
  • spiser 400 mg Ibuprofen/ Ipren eller 500 mg Bonyl
  • smører et dækkende lag lokalbedøvende creme på huden (fx EMLA) som du kan få udleveret fra klinikken inden behandlingsdagen. Smør efter cirka hver halve time, når cremen absorberes af huden

Du kan også vælge at møde i klinikken 1-2 timer inden behandling, hvor vi udleverer piller og bedøvelsescreme og kan kontrollere, at det anvendes korrekt.

Hvis du har tendens til forkølelsessår og har fået recept på tabletter mod herpes (tbl. Valaciclovir 500 mg) ved forundersøgelsen, skal du påbegynde denne behandling om morgenen på behandlingsdagen. Du skal tage 1 tablet morgen og aften i 5 dage.

Huden afrenses for lokalbedøvende creme og desinficeres.

Genius™ anvender et håndstykke med et elektrisk stempel. For enden af håndstykket sidder 49 sterile, indkapslede mikronåle, der leverer radiofrekvensenergi via spidserne. Disse nåle trænger sikkert og næsten smertefrit ind i huden til en bestemt dybde, hvorefter radiofrekvensenergi leveres til den underliggende læderhud (dermis).

Genius™ er en af ​​de eneste behandlinger, der stimulerer dannelsen af både kollagen og elastin, hvilket resulterer i tykkere, strammere og glattere hud.

Behandling af et ansigt tager ca. 20 minutter. Behandling af ansigt og hals tager cirka 30 minutter. Der skal ikke anvendes sikkerhedsbriller under behandlingen. Du vil kunne fornemme en varme og ubehag under behandlingen, når radiofrekvensenergi leveres fra nålespidserne. Der er ingen smerte efter behandlingen.

Umiddelbart efter behandlingen ses små, hvide prikker på huden, og huden bliver rød og hævet.

Det første døgn vil huden være rød og hævet. Efter et døgn vil der kun være begrænsede synlige tegn på behandlingen.

Ved behandling af huden udenfor ansigtet vil der ofte være rødme og hævelse i nogle uger efter behandlingen. Det er normalt, at ansigtet heler meget hurtigt i forhold til resten af kroppen.

Det er normalt, at huden kan klø eller svie i 1-2 uger efter behandlingen, hvorefter det vil forsvinde langsomt.

Huden bør vaskes med vand og mild ansigtsrens eller sæbe. Du bør jævnligt påføre mild fugtighedscreme den første uge efter behandlingen.

For at undgå infektion og ardannelse er det vigtigt ikke at pille eller kradse i huden og i stedet påføre huden rigelig fugtighedscreme (fx Bionic Face Cream fra NeoStrata) i en uge efter behandlingen.

Generelt er der ingen begrænsninger, og du kan principielt gå direkte på arbejde efter behandlingen.

De fleste tager først på arbejde 1-2 dage efter behandlingen, hvor huden stort set er ophelet.

Du må anvende foundation / concealer eller mineralsk pudder allerede dagen efter behandlingen, hvilket kan dække den rødme, som normalt kan ses på dagen efter behandlingen.

Hvis vi aftaler at behandle kraftigt og øge energien i Genius™, kan ophelingstiden være lidt længere.

Almindelige bivirkninger er rødme, varme, hævelse, svie og brændende fornemmelse i huden, som oftest aftager det første døgn. Derefter vil huden være let tør og kan skalle af. Normalt er huden være helt ophelet efter 3-4 dage.

Hvis der foretages kraftig behandling (dette aftales inden behandlingen) kan der ses længerevarende opheling, og der kan ses synlige mærker efter nålene i et par uger. Dette aftager gradvist og vil altid forsvinde.

Det er almindeligt, at du umiddelbart efter behandlingen kan se en overgang mellem behandlet og ikke-behandlet hud, som udjævnes gradvist.

Yderst sjældent kan der opstå infektion og ar efter behandlingen. Tiltagende smerter i de første døgn efter behandlingen bør vurderes af læge og bør rejse mistanke om infektion. Dette er en yderst sjælden bivirkning til behandlingen.

Du bør undgå at få skidt og snavs direkte i ansigtet de første 24 timer efter behandling.

Du må ikke gå i svømmehal eller swimmingpool det første døgn efter behandling.

Efter et døgn er hullerne i hudoverfladen lukket, og du kan leve dit liv fuldstændig som du plejer.

Radiofrekvens microneedling er ikke egnet til personer, som danner tykke ar (keloid).

Hvis du har infektion i huden, kan du ikke behandles.

Gravide må ikke behandles.

Personer under 18 år må ikke behandles på kosmetisk indikation (man må gerne behandle personer under 18 år på lægelig indikation, fx strækmærker og ar)

Resultatet kommer gradvist efter behandlingen og de fleste personer kan se begyndende resultater efter 3-4 uger.

Det endelige resultat kan variere fra person til person og afhænger af flere faktorer: Hudtypen, hudens evne til at reparere sig efter behandlingen, det valgte energiniveau og behandlingsteknikken.

Det endelige resultat ses efter ca. 6 mdr.

Rynker omkring munden kan kræve kraftigere flere gentagne behandlinger.

Effekten af Genius™ er i princippet permanent, ­men hudens aldringsproces fortsætter. Behandlingen kan med fordel gentages på et senere tidspunkt. Der er ikke noget maksimalt antal behandlinger.

RF microneedling

Figuren viser uforudsigeligheden af mono- (a) og bipolære (b) radiofrekvensbehandlinger og gammeldags microneedling radiofrekvens med kraftig opvarmning af huden (c) sammenlignet med Genius™ (d), som foretager en kontrolleret, præcis behandling i korrekt dybde gennem sterile, isolerede nåle.

Ved behandling af hudsygdomme (fx aknear, solskader, øget svedtendens i huden) må Genius™ radiofrekvensbehandling udføres samme dag som du ses til forundersøgelse.

Ved behandling af fx rynker (kosmetisk indikation) skal der gå mindst 2 dage, før du kan give dit samtykke til behandlingen.

Brug af radiofrekvens i lægelige og medicinske behandlinger har været anvendt i over 70 år.

Radiofrekvens er blevet anvendt til mange formål, men de mest interessante opdagelser de senere år har været inden for opstramning af huden med reduktion af rynker, linier, aknear og udjævn hudstruktur.

Thermage (2002) var det første brand, der blev FDA-godkendt til at opstramme huden og reducere rynker. Efterfølgende har der været mindst 10 forskellige producenter på markedet med lignende teknologi, herunder: Exilis, Pelleve, Venus Freeze, Viora Reaction, eMatrix, 3Deep RF, Accent XL, eTwo, TriPolar RF, ReFirm, Sublime, ePrime, Fractora, Evolastin.

Resultaterne har været varierende – nogle personer har haft minimale eller ingen resultater. Resultaterne på andre personer har været gode. Generelt har behandlingerne med ældre radiofrekvens-udstyr været meget ubehaglige og har haft højere risiko for bivirkninger.

Nedenfor forklares mere dybdegående, hvordan radiofrekvens opstrammer huden, udfordringer med gamle apparater på markedet, og baggrunden for, at Genius fra Lutronic er en “gamechanger” inden for denne type behandlinger.

Forskning har vist, at opvarmning af læderhuden (dermis) til en bestemt temperatur vil forårsage stimulation af kollagen og sammentrækning af huden.

Ved at opvarme huden til 40-45 grader celsius skabes der nok varme til at få kroppen til at forsøge at reparere området ved at opbygge nyt kollagen. Temperaturer op til omkring 65 grader celcius vil nedbryde kollagen og forårsage sammentrækning.

Naturligvis kræver dette mere energi, men det medfører til gengæld mere synlige resultater.

Problemet med gammelt apparatur på markedet (Exilis, Venus Freeze, Pelleve, Viora Reaction, 3Deep RF, Accent XL, eMatrix, eTwo, TriPolar RF, ReFirm, Sublime, ePrime) har været, at det er uhyre vanskeligt at styre temperaturen og opvarme læderhuden (dermis) til en temperatur, der både er effektiv og samtidig ikke forbrænder hudoverfladen. Når hudens overflade når ca. 45 grader celcius, oplever man en brændende smerte.

Man har forsøgt at løse denne udfordring ved at forsøge at afkøle overfladen, mens radiofrekvens og varme pumpes ned i hudens dybere lag. Dette er en meget vanskelig og uforudsigelig opgave.

Systemerne er afhængige af hudtypen for at kunne transportere energien til den rigtige dybde. Forskelle i hudtykkelse, fugtindhold og sammensætningen af ​​kollagen og fedt kan føre til at energien ledes til ukendte eller forskellige dybder.

Hvis energien placeres for dybt, kan du få fedtnekrose (vævsdød i fedtcellerne), hvilket fx var problemet med den tidlige udgave af Thermage.

Hvis energien leveres for overfladisk, kan huden blive forbrændt eller få øget pigmentering.

Hvis man behandler for forsigtigt og ikke når de nødvendige temperaturer, får du ingen stimulering af kollagenet.

Genius™ har løst alle disse udfordringer.

Flere behandlinger har derfor været normen ved behandling med mange af de ældre systemer på markedet – primært fordi det er meget vanskeligt at opnå kollagenstimulering med én behandling.

Det er ovenstående udfordringer som Genius™ er en løsning på.

Hvis du ønsker reduktion af hudens fedtdepoter, kan nålenes dybde øges til ca 3 mm.

Herved når nålene ned i subkutis (underhuden) hvor fedtdepoterne er placeret.

Varmen fra nålene vil destruere fedtcellerne, så fedtet langsomt afstødes (fagocyteres) i ugerne efter behandlingen.

Resultatet er en slankere og mere markeret kæbelinie.

Genius™ er en fraktioneret hudbehandling. Dette betyder, at en fraktion (en del) af hudoverfladen behandles.

Ved at foretage 2 – 5 passager af huden kan man behandle en mindre eller større fraktion af huden afhængig af hudproblemet.

Fraktioneret radiofrekvensbehandling med microneedling danner tusindvis af mikro-kanaler i huden, hvor vævet opvarmes, hvilket stimulerer fibroblasterne til at danne kollagen og elastin, som opstrammer og udjævner huden.

Forbedringen i hudens kvalitet er principielt permanent. Dette reducerer hudens ujævnheder (ar, rynker, strækmærker, grove porer osv).

Ved at øge penetrationsdybden og energiniveauet kan man destruere svedkirtler, hvis man lider at hyperhidrose.

Resultatet af 2-3 behandlinger med 1 måneds interval er en permanent reduktion af svedproduktionen og dermed en normalisering af svedmønsteret.

Behandlingen udføres i lokalbedøvende creme og er en smule ubehagelig, men behandling af sved kan også udføres i lokalbedøvelse med injektion af lokalbedøvelse.

Ja, Genius™ er sikker på alle hudtyper året rundt – også selvom du er solbrændt.

Risiko for pigmentforandringer er minimal ift. kraftige laserbehandlinger og dybere kemiske peelinger, fx TCA peeling.

Resultatet efter Genius™ behandling er ikke umiddelbart synlig. Det kan tage op til en måned, før huden begynder synligt at strammes op ved at danne nye kollagenfibre og elastisk bindevæv.

Resultaterne kan variere fra person til person og vil afhænge af udgangspunktet.

Meget rynket eller slap hud vil kræve 3 behandlinger, mens mere ungdommelig hud oftest vil have behov for 1-2 behandlinger.

Resultatet af en behandlingerne kan vurderes efter ca. 6 mdr.

GENIUS RF Microneedling

Forundersøgelse - refunderes ved behandling 500 DKK
Genius - Mindre område fx. omkring mund, øjne eller kinder (rynker) 6500 DKK
Genius - Pandeløft 7000 DKK
Genius - Hals (rynker) 8500 DKK
Genius - Hals & kavalergang (rynker)  10500 DKK
Genius - Helt ansigt (rynker)  10500 DKK
Genius - Helt ansigt & hals (rynker)  15000 DKK
Genius - Helt ansigt, hals & kavalergang (rynker)  18000 DKK