Priser fra 4.500 DKK
Kollagen-stimulerende filler
Mange mennesker efterspørger fillers med længerevarende effekt. I Cutis Clinic anvender vi en række af de allerbedste og mest sikre semi-permanente og kollagen-stimulerende fillers.
- Stimulering af kollagendannelsen
- Opstrammende og løftende effekt
- Tydelig reduktion i rynker, folder, dybe ar samt kreppet og løs hud
- Langvarigt resultat
- Behandlingstid: 20-50 min.
- Resultat: 3 – 12 mdr.
- Smerteniveau: Moderat
- Holdbarhed: 3 – 5 år
- Ophelingstid: ingen
- Konsultation: 500 kr. v. speciallæge (refunderes v. behandling)
Naturlige og smukke resultater, der holder i årevis
Mange mennesker efterspørger fillers med længerevarende effekt. I Cutis Clinic anvender vi en række af de
allerbedste og mest sikre semi-permanente og kollagen-stimulerende fillers.
Hvad er Sculptra?
Hvad er Sculptra?
Den aktive substans i Sculptra er Poly–L–Laktat (mælkesyre). Mælkesyre dannes bl.a. i vores muskler under fysisk aktivitet og er således en naturlig substans i mennesker. Poly-L-Laktat har været brugt i mere end 30 år på forskellige måder, f.eks. som kirurgisk tråd-materiale. Sculptra blev for alvor kendt ved behandling af vævstab i huden (lipoatrofi) hos HIV-patienter i 1980-erne.
Hvad er Radiesse?
Hvad er Radiesse?
Den aktive substans i Calciumhydroxylapatit. Radiesse er opbygget af sterile, små mikrosfærer i en gel med glycerin. Gelstrukturen dannes ved tilsætning af natriumcarboxymetylcellulose. Stoffet har været brugt i mere end 10 år til korrektion af vævstab i ansigtet og til korrektion af rynker, furer og dybe ar.
Resultater
Hvad er Ellanse?
Ellanse består af PolyCaproLactone (PCL) som er kendetegnet ved en høj viskocitet og elasticitet. Filleren består også af mikrosfærer, som indlejres i huden og stimulerer fibroblasternes produktion af kollagen og elastin. Ellanse opnåede godkendelse på det europæiske marked (CE-mærke) i 2009.
Obligatorisk forundersøgelse kr. 500 dkk
Kollagen-stimulerende filler
Ifølge lovgivningen, skal der mindst gå 7 dage fra forundersøgelsen til behandling med semi-permanent filler.
Du har mulighed for at dele din betaling op i mindre beløb. Se mere her
Priser fra 4.500 DKK
Find svar på dine spørgsmål om Kollagen-stimulerende filler
Semi-permanente fillers er længerevarende fillers, som injiceres i hudens dybe lag. Disse fillers stimulerer naturligt hudens bindevævsdannende celler (fibroblaster) og kan derved øge hudens bindevævsmængden og give huden et gradvist mere fyldigt og spænstigt udseende.
Vi anbefaler, at du møder til behandling uden makeup. Udover almindelige hudplejeprodukter er der ingen krav til forbehandling af huden. Mænd bør klippe skægget helt kort eller barbere sig dagen inden behandlingen.
Mindre områder behandles på 10-15 minutter, mens større områder i ansigtet, på halsen eller hænderne kan tage længere tid.
Behandling med kollagen-stimulerende filler udføres af en speciallæge, som er særligt uddannet og registreret under Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre behandling med semi-permanente fillers.
Huden afrenses og desinficeres. Ved behandlingen indsprøjtes filleren med en tynd kanyle eller med en cannula (stump kanyle) for at reducere ubehag og smerter og minimere risiko for blødning, hævelse og misfarvning. Behandlingen er overstået på 10-20 minutter, og du kan principielt tage tilbage på arbejde efterfølgende, omend du er hævet i ansigtet.
Filleres injiceres flere steder i huden med fokus på de områder, hvor huden mangler volumen og elasticitet – oftest i den nedre og midterste del af ansigtet, men tindinge og området under øjenbryn behandles også, hvis der er behov.
I nogle tilfælde blandes semi-permanente fillers med saltvand og lokalbedøvelse, og der vil efter behandlingen og den første uges tid derfor være en betydelig volumenforøgelse, som kan få rynkerne til at se mindre ud.
Den reelle effekt af behandlingen indtræder gradvist og typisk kan man se begyndende resultat 3 måneder efter behandling. Dannelsen af kollagen og elastin fortsætter dog i mange måneder, så man kan ofte se gradvis forbedring i op til 1 år efter behandling med kollagen-stimulerende filler.
Hvis virkningen ønskes forstærket, kan der laves en ny behandling efter 4 uger. Oftest giver behandlingen en tydelig reduktion i rynker, folder, dybe ar samt kreppet og løs hud i ansigtet. Effekten kan variere fra person til person. Nogle personer har behov for flere behandlinger end andre for at opnå den ønskede effekt. Dette afhænger i høj grad af hudens udgangspunkt og huden evne til at danne nyt bindevæv.
Effekten holder i 3-5 år, men aldringsprocessen vil naturligvis fortsætte, og du kan vælge at komme til en opfølgende behandling efter et par år. Resultatet kan variere fra person til person
Behandling med disse fillers skal ikke nødvendigvis gentages, men man kan gentage behandlingen ved behov.
Almindelige bivirkninger er let hævelse, rødme, ømhed og små blå mærker under huden som forsvinder i løbet af en uges tid. Sjældnere bivirkninger er små knuder under huden, som oftest forsvinder ved at massere huden.
Sædvanligvis kan man gå på arbejde dagen efter behandling, og dagen efter behandlingen må du anvende makeup, hvis det er nødvendigt.
Undgå kraftig motion og kraftig varme på huden det første døgn efter behandling. Efter behandlingen er det vigtigt at massere det behandlede område mindst 2 gange dagligt i de første 4 uger efter behandling. Dette gøres ved at smøre en creme på huden og foretage cirkulær massage på de behandlede områder. Hvis du mærker ansamling af filler som små knuder i huden, er det vigtigt, at du trykker og masserer området (evt. med fingre både udvendigt på huden og indvendigt i munden) indtil knuden er helt forsvundet. Det er ikke farligt at massere og trykke på produktet.
Behandlingen gives ikke til gravide, ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffer i produkterne (fx mannitol i Sculptra) eller allergi overfor lokalbedøvelse (Lidocain / Xylocain). Vi udfører ikke behandling, hvis du har immunsygdomme eller infektion i ansigtet. Hvis du er under 18 år kan du ikke få foretaget behandling på kosmetisk indikation, men semi-permanente fillers kan gives til yngre personer på lægelig indikation (fx behandling af dybe aknear).
Vores dygtige behandlere er eksperter i alle de behandlinger, som tilbydes i Cutis Clinic. Vi kan derfor hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi varmt, at du starter med en uforpligtende konsultation hos en af vores sygeplejersker.
Kollagen-stimulerende filler kan med fordel kombineres med andre kosmetiske behandlinger, herunder botulinum toksin, ikke-permanente fillers, laserbehandlinger / IPL og kemiske peelinger. Kollagen-stimulerende filler som Sculptra og Radiesse virker i læderhuden, men disse fillers virker ikke på solskader (fx pigment og karudvidelser) på hudoverfladen, hvorfor det kan give god mening at foretage andre behandlinger som supplement.
Vores klienter, der får behandlet med kollagen-stimulerende filler, er som regel også interesseret i følgende behandlinger:
Eksempler
- Botox mod mimiske rynker, fx bekymringsrynker mellem øjenbrynene, smilerynker og panderynker
- Kemiske peelinger til forbedring af hudstruktur og pigment, fx Retinol peeling, TCA peeling, glycolsyre peeling
- Permanent rynkereduktion med laserbehandling, fx fraktioneret CO2 laser, RF microneedling (Genius)
I tvivl om det er den rigtige behandling?
Ingen spørgsmål er for små, og vi sidder klar til at hjælpe dig. Mail besvares i løbet af 1-2 hverdage.
Har du spørgsmål til behandlingen?